Stokgade 51

Toon var på udkig efter en passende bolig. Det fandt han i Stokstraat. I dag en chic shoppinggade, tidligere det røde lysområde i Maastricht. Lige før Toon og Rietje kom til Maastricht, var området blevet grundigt renoveret. Toon fik øje på bygningen på nummer 51. Desværre var den netop blevet købt af en arkitekt. Selvsikker som Toon var, bankede han på og sagde: 'Jeg vil gerne købe det'. Sådan lykkedes det ham tidligere at få en Mercedes fra dealerens kone, så han ikke skulle vente ti dage på sin nye bil. Arkitekten afviste i første omgang, men Toon holdt fast. Ikke længe efter gav arkitekten efter og solgte huset til Toon og Rietje.

På første sal indrettede Toon sit atelier, hvor han begyndte at male portrætter og Limburgske landskaber. Han signerer ikke lærrederne, fordi han lavede dem ikke til salg, men udelukkende som en hobby. Ved auktioner viste det sig senere, at der faktisk var stor efterspørgsel efter Toons værker. Således blev et selvportræt, hvor han bærer en papirhat, solgt for 56.000 euro.

Toons yngste søn Gaby skrev i fotoalbummet, som han udgav om sin far, en sjov anekdote om tiden i Stokstraat. Michaël - Toons ældste søn - havde den mærkelige egenskab at bidrage den sidste person i selskabet i læggen. Kun Gaby lod han være i fred. Derfor lod Gaby’s venner ham altid gå bagest, når de var hjemme hos familien Hermans.

Mediahuis Nederland