Zinkviolet

Hvis du finder en zinkviolt, kan du næsten være sikker på, at der er zink i jorden. Som her i denne region omkring Kelmis. Zinkviolen eller Viola lutea subsp. calaminaria (Viola calaminaria) vokser på solrige, åbne steder i fugtig, moderat næringsrig, zinkholdig jord. Du finder dem her i zinkengene langs Geul og kalkgræsland, men også på tidligere deponeringssteder for mineaffald og snegle fra zinkminer, samt ovenfor endnu ikke udvundne malmlag. På det gamle mineområde mellem Plombières (Blieberg) og Moresnet ligger der stadig zinkholdig slagger. Zink transporteres delvist som blæst støv, så omgivelserne blev modne til zinkbærende og zinkelskende arter, delvist gennem den lille flod Hohn, som også har skåret igennem zinkholdige lag i sin løbetid, og som munder ud i Geul. Det gamle mineområde syd for Plombières er nu et naturreservat, og omkring juni blomstrer zinkviolerne der i overflod. De forekom der naturligt, før mineudvindingen begyndte. Det var en indikation på, at der var zink i jorden.

Dromos