Bruges byplan i skrå

Dette kort er i skala 1:1230 og ligger ved Dijver. Det er helt lavet af knipling.

Knipling er et produkt, der falder ind under håndarbejde. Det er et typisk europæisk modefænomen.

Kniplekunst er en århundreder gammel, besværlig teknik, men der er alligevel kun få mennesker, der mestrer denne teknik. For hvad er knipling egentlig? Materialet knipling er i sig selv et kostbart stof og var tidligere især overkommeligt for den rigere klasse. I det 17. århundrede var kniplingsarbejde en vigtig indtægtskilde for mange kvinder. I byen Brugge alene beskæftigede hele 6.000 kvinder ud af en befolkning på 40.000 sig med at lave ægte kniplingværker. Indtil i dag er knipling uløseligt forbundet med Brugge. Da knipling var så populært blandt befolkningen i Brugge, udviklede der sig endda en speciel variant, nemlig Bruges knipling eller point-de-fée. I dag gør timeprisen desværre arbejdet uoverkommeligt.

Ved kolonisationen af Congo blev knipleteknikker lært af søstre i missionsstationer. I disse skoler fremstillede sorte kvinder og børn store mængder knipling for en ussel løn. Denne konkurrence var et hårdt slag for den belgiske kniplingeindustri, som hurtigt blev udhulet.

På grund af den begrænsede viden hos mange kunder er det nemt at sælge maskinlavet knipling som ægte knipling. Genkendelse af kniplingstyper er en sand specialisering i sig selv. Mange lader sig friste og bliver nogle gange svindlet. En kendt teknik er moderne farvning af knipling i te, så det ser ældre ud. For gamle stykker betales nogle gange usædvanligt høje priser, som ofte overstiger det materielle værd af et stykke. Nogle typer er så arbejdsintensive, at timeprisen umuligt kan regnes med. Knipling er stadig en stor industri, men ikke mere i Flandern. For gamle stykker udstedes certifikater, en garanti. Ofte bliver store stykker skåret op til mindre detaljer, som sælges enkeltvis ved høje priser. Dette resulterer ofte i, at store værdsatte stykker går tabt. Samlere køber kun stykker i god stand og af høj kvalitet.

Knipling er navnet på forskellige typer kniplearbejde, der inddeles efter teknik og egenskaber. Der er to store grundtyper:

- klipknipling, som laves i hånden ved hjælp af kniplinger og nåle, der indsættes i en kniplepude.
- nåleknipling, som laves i hånden ved hjælp af nåle. Denne type knipling kræver andet materiale og har ingen lighed med klipknipling.

Oprindelse

I det 13. århundrede var Poperinge og Ieper kendte navne i den internationale klædevarehandel. Det poperiske klæde var allerede nået til Genova. I det 16. århundrede var der stor fattigdom, og kejser Karl ville i 1550 gøre noget for at bekæmpe den skræmmende fattigdom. Derefter fulgte sultår, efterfulgt af pesten, og i 1565 havde kornpriserne nået en ufattelig høj top. I regionen gik Poperinge og Ieper imod den hårde økonomiske krise i slutningen af det 15. – begyndelsen af det 16. århundrede med en anden tekstilindustri, hvor kvinder begyndte at kniple af bitter nødvendighed for at redde deres familier fra fattigdom. Selv unge børn lærte at kniple for at hjælpe deres forældre. I virkeligheden blev de udleveret til samvittighedsløse udbydere, handlende, der lod kniplearbejdere arbejde for sultepriser.

Vi ser disse fine vævninger for første gang på et maleri af Hans Memling, født i Seligenstadt ved Main ca. 1440 og død i Brugge den 11. august 1494.

Willem Vandenameele