Slot Istein

Schloss Istein var oprindeligt tingsted for domprovsten i Basel, fra hvilket hans ejendomme i Istein og Huttingen blev forvaltet.
Den 14. april 1139 blev Istein for første gang nævnt som Curtim de Hiesten i et dokument, da pave Innocens II bekræftede stedet som ejendom for fyrstebispedømmet Basel. Det er uklart, om der kun har eksisteret et alemanisk tingsted i starten, eller om der allerede før har været en keltisk eller romersk bosætning. Som de første indehavere af tingstedet betragtes herrerne af Rötteln. Da stedet Istein endnu ikke nævnes blandt de bekræftede ejendomme i bispedømmet i et dokument fra kejser Heinrich III den 1. juni 1048, må overgangen fra Röttlern til Basel være sket mellem 1048 og 1139. Da Dietrich von Rötteln i 1103 blev udnævnt af den baselske biskop, Burkhard von Fenis, som skirmester for de højre Rhin-ejendomme i bispedømmet Basel, antages det, at i bytte for overdragelsen af Isteins tingsted til domkaptiet, har dette overdraget skirmesterretten til Röttlern - således kom tingstedet i 1103 til domkaptiet. I det 13. århundrede var der generelt en udvikling i bispedømmerne, der førte til adskillelsen af biskopernes ejendomme fra dem, der tilhørte medlemmerne af domkaptiet. Til sidst blev de enkelte funktionærer i domkaptiet tildelt egne ejendomme til brug. Isteins tingsted blev således en del af udstyret til den respektive domprovst. Den ældste beretning om ejendommene fra tingstedet fra 1483 nævner 11 hufe. Området af alle ejendomme, der tilhørte tingstedet, blev i det 15. århundrede vurderet til 155 jocharder agerland og 52 mandværk vinmarker.

Wikipedia