Schaffense Port ved marken (Diest)

Schaffense Porten er en af de ældste byporte i Diest. Den har allerede været en del af de middelalderlige bymure. Ved opførelsen af den 19. århundredes forsvarsmur omkring Diest blev Schaffense Porten renoveret mellem 1837 og 1844. Det var på det tidspunkt den port med det travleste trafik. Omtrent en tredjedel af trafikken til og fra Diest foregik via denne adgang.

Den rundbuede yderport ligger i den 2,5 til 3 meter tykke frontmur og flankeres af sidevægge med skudåbninger. Indvendigt sidder disse skudåbninger faktisk i nicher i den tykke ydermur og giver skytten ekstra beskyttelse. Den militære arkitektur er karakteristisk for denne periode: funktionel, men alligevel imponerende på grund af sin størrelse. Desuden tilføres der detaljer ved brugen af den hårde sten ('arduin'). I sig selv er denne stenart ikke nødvendigvis nødvendig for at give styrke, men dens brug øger bygningens præstige.

Over voldgraven lå en træbro, båret af tre hårde stenpiller og en murstens brohoved. Den del af broen, der direkte sluttede op til yderporten, kunne hæves ved hjælp af et taljesystem. Længere ind, går vi over hovedgraven. Gennem den sædvanlige rundbuede port med støttevægge, går vi gennem en 'koker' og kommer ud i en rektangulær indgård, hvor 'værelserne' ligger symmetrisk grupperet. I fagterminologi er dette en poterne (koker), og 'værelserne' er kasematerede flankerbatterier. Sidstnævnte er forstærkede rum, hvor kanonerne blev placeret. De omfatter hver tre hvælvede kanonkældre (6 x 4 x 3,5 m), adskilt af 1 meter tykke mellem vægge og tilgængelige via gitterlåste egetræsrundbuede porte. De maskermure, som står mod voldgraven, er åbnet med et rundbuet kanongab og to skudåbninger. Kanonerne er altså ikke placeret vinkelret på fronten, men sidelæns. Øverst, lige under hvælvingen, er der et rundt ventilationshul til evakuering af de skadelige krudtdampe.

Når vi fortsætter gennem poterne mod byen, ser vi, at der på begge sider i de 1,65 meter tykke sidevægge er udskåret to buer. Disse gav adgang til krudtlageret. Det egentlige lager (5,6 x 4 m) er et hvælvet rum med 1 til 1,65 meters tykke vægge. Adgangen var ekstra sikret med en dobbelt dør.

Jan Rymenams