Natuurpunkt Frue Van de Veldereservat - Prinseskov

Den 7. maj 1984 gav hr. Carolus Faes to små grunde (overvejende elletræskær og også en tidligere køkkenhave) til den daværende naturforening De Wielewaal med den betingelse, at foreningen skulle forvalte dem som fru Van de Veldereservat, til minde om hans afdøde ægtefælle. Disse parceller ligger ved Kastelein langs kanalen. Samme år gav hr. Thierry Van Schoubroeck fra Turnhout tilladelse til, at to af hans parceller i området (rør- og damområde) skulle forvaltes sammen med de øvrige. I 1987 blev der også købt en lille skovparcel. Det har siden da været et af de mindste naturreservater i Flandern (tredje hektar, hvoraf 1.570 m² er i ejerskab).
Denne tilstand forblev uændret i årtier. Men i foråret 2016 kunne købet af hr. Van Schoubroecks grunde realiseres, ikke kun af de to parceller, som vi allerede fik i forvaltning fra ham i 1984, men også af en tilstødende højtland (sammen 9.150 m²). Denne højtland har en smuk, bred beplantning med forskellige gamle egetræer. Højtlandet er ret vådt, med bl.a. mange pinksterblomster og de tilhørende orange tipper.
Arealet i ejerskab i reservatet voksede derfor pludselig næsten syv gange, fra 1.570 til 10.720 m², eller lidt mere end en hektar.

Rugende fugle i reservatet inkluderer bl.a. vildtænder, stor flagermus, sort hoved (-grasmus), havefløjtende, skovrørvaggere og nogle år nattergal. I omegnen yngler bl.a. skovhornugle, træløber og sanglærke. Udenfor ynglesæsonen kan man møde arter som spurv, skovsnip og grønfink. Dammen huser mange frøer og tudser. Tilstedeværelsen af salamandre vil blive undersøgt med amfibiefælder.
Reservatet har også en floristisk værdi med eksempelvis plettet lungeurt, sorte bær, spidse kær, dotterblomst, slank vandkers, punkt og gul negleurt osv. Træ- og busklaget består bl.a. af sommereg, ask, hård el, almindelig ahorn, sort el, blød birk, liguster, gelder rose og hyld. Om foråret blomstrer bl.a. sneklokker, trompet påskelilje, speenkon, broget gul håndbræm og en type skovhyacint osv.
Et antal af de nævnte plantearter betragtes som såkaldte “stinzenplanter”. Med dette menes planter, der ofte ikke er hjemlige for området, men optræder på gamle godser og spreder sig derfra til egnede biotoper. Her kunne der muligvis være indflydelse fra godser i den umiddelbare nærhed som Boone’s Hof. Dette rygte bekræftes af det faktum, at disse planter ikke kun findes i selve reservatet, men også i buskede områder andre steder i denne omegn.

Jan Meeusen