La Chapelle Saint-Lambert’, immigration er tidløs

Fra 1870 til 1919 fungerede dette barokke kapel som gudshus for det talrige indvandrende tyske samfund. Disse indvandrere var især koncentreret i nærheden af den nuværende rue Marie-Henriette og Prés-Javais, i et kvarter, der altså ikke tilfældigt blev kaldt ‘La petite Prusse’.

Den første indvandringsbølge opstod omkring 1840, da især uddannede arbejdere og teknikere fra Aachen, Monschau og Eifel kom til et Verviers i industrielt opsving. De fandt her bedre muligheder for at få arbejde eller tjene mere.

Den katolske menighed var meget aktiv, men også det protestantiske fællesskab var så vigtigt, at der i templet i Hodimont blev afholdt tysksprogede gudstjenester. De tysksprogede skoler havde i gennemsnit omkring 300 elever. Der var tyske caféer og tyske aviser. Der var endda en særskilt tysksproget afdeling af Den Første Internationale.

Omkring 1870 kom der en ny indvandringsbølge i gang. Der er forskellige grunde at nævne: de økonomisk vanskelige tider får tyske arbejdere til at komme til fabrikkerne i Verviers, ikke mindst tiltrukket af det faktum, at det sociale klima her stadig tillod børnearbejde. Det var allerede tidligt reguleret i Preussen. Men også Kulturkampf fra Bismarck var en opmuntring til at emigrere. De katolske blev undertrykt i det under preussisk styre ét sammensluttet tysk kejserrige. Den militære værnepligt var usædvanligt lang. Flere tyske religiøse ordener bosatte sig i Verviers og i Herve-området.

I 1887 var der i den brede agglomeration omkring 14.000 tyskere i regionen, hvoraf 12.000 i selve Verviers. Det betyder omtrent en fjerdedel af indbyggerne. Valloner og tyskere levede i denne periode fredeligt side om side. Men Første Verdenskrig gjorde brat en ende på denne harmoni, og efter 1918 hører vi ikke mere fra dette engang så blomstrende samfund.

Jan Rymenams