59 - 9 - 63 - 998 - 84 - 57 - 139 - 123 - 113 - 95 - 433 - 224 - 238 - 317 - 233 - 316 - 354 - 330 - 418 - 237 - 451 - 399 - 350 - 271 - 339 - 315 - 301 - 305 - 360 - 233 - 317 - 238 - 433 - 95 - 10 - 6 - 21 - 43 - 44 - 105 - 996 - 156 - 124 - 709 - 79 - 58 - 59

Denne vandring tager dig op og ned ad en bemærkelsesværdig "klip" med lidt geografisk overdrivelse.

På vest siden af Maasdalen dannes en stejl kant, en pludselig overgang på gennemsnitligt 45 meter højde, der strækker sig over mere end 20 kilometer fra Opoeteren til Gellik. Dette er et af de mest spektakulære geologiske fænomener i det ellers flade Flandern.

For cirka 600.000 år siden begyndte istiderne, hvor Maas som en bred, flodlignende flod førte enorme mængder grus og skærver fra Ardennerne og andre bjergkæder. Dette materiale blev afsat i en vifteformet skærvekegle, det nuværende Kempens Plateau, der kom til at ligge højere end de omkringliggende områder. På grund af skiftende kolde og varme perioder ændrede Maas' løb og kraft sig regelmæssigt. Nogle gange afsatte floden nyt skærver, nogle gange skar den sig ned i sine egne aflejringer, hvilket resulterede i et trappetrinslandskab. Den steile kant markerer den pludselige overgang mellem hovedterrassen (plateauet) og den lavere liggende Maasdal (midt- og lavterrasser). Denne højdeforskel er gennemsnitligt omkring 45 meter og er nogle steder endda 50 meter.

Den steile kant ligger præcis på overgangen mellem Kempens Plateau og Maasdalen, fordi plateauet her pludselig stopper, og den af Maas udskårne dal begynder. Plateauet består af relativt hårde gruslag, der bedre kunne modstå forvitring og erosion, mens Maas kunne skære dybere ned i de blødere underliggende sandlag. Dermed opstod der en tydelig, stejl overgang i landskabet.