Kirken i Ramsel

Ramsel sogn har i århundreder hørt til den udstrakte Sankt Lambertus sogn i Westerlo, mens det lille samfund administrativt hørte til Herselt.
I 1541 stod der allerede en kapel her, en såkaldt 'quarta capella'. En kvartkapel var en sognekirke, der afleverede en fjerdedel af cijnsen (skatterne). I det 18. århundrede blev Ramsel en velstående landsby. Den gamle kapel, som var blevet for lille, blev erstattet af en større bygning. Det 19. århundrede var en særligt blomstrende periode, og den voksende betydning blev kirkeligt bekræftet, da landsbyen i 1842 blev et selvstændigt sogn. Tyve år senere, i 1865, blev landsbyen en uafhængig kommune, adskilt fra Herselt. Igen ville kirken blive for lille, og i 1885 blev der udarbejdet planer for en udvidelse med et nyt kor og sideskibe. Da byggeriet blev udbudt i 1887, blev kirken ramt af en brand på juleaften. Ved genopbygningen fik tårnet sit nuværende udseende.
I kirken opbevares en tidlig 16. århundrede statue af Sankt Antonius Abt. Efter branden gjorde præsten en opfordring til de nærliggende sogne om at donere helgengudsbilleder. Det nærliggende Wolfsdonk, hvor tilbedelsen af Sankt Antonius Abt var vigtig, gav denne 'gamle' statue. Senere ville Wolfsdonk bekymre sig over denne generøsitet, da med statuen var også en del af helgenens tiltrækningskraft til Ramsel gået, og mange pilgrimme valgte at tage til Ramsel i stedet for Wolfsdonk.

Jan Rymenams