Hule veje

Vi begynder vores vandretur ved det regionale museum (Reinvoart) i Loksbergen. Om lørdagen og søndagen kan du her nyde en lækker lokal øl eller endda en lokal vin... helst efter vandreturen. Folk, der elsker smukke gamle kapeller, må her og der lukke øjnene lidt under vores tur, for de eksemplarer, du møder her, er ofte gruuulige. Nå, landskabet er så til gengæld meget smukt. Vi klatrer for at starte med cirka 50 meter op ad Molenberg, efter først at have overvundet et sådan kapel. Næsten oppe drejer vi til venstre ind på vores første hulvej. Tilbage nedenfor passerer vi på den Gamle Leuvensevej, "Kluis van Reynrode", en ermitage af tredje orden af skoede karmelitter, grundlagt i slutningen af det 17. århundrede. Nu er det et frugtlager... Vi drejer lidt længere til højre og går gennem en af de dybeste hulveje i Flandern. På skråningerne ser du meget tydeligt den jernholdige sandsten, som er så vigtig for vinproduktionen. Når vi når toppen, kommer vi ud mellem frugttræerne; her primært pærer.
I det fjerne hører vi allerede motorvejen E314, der kraftigt forstyrrer den landlige fred. Vi går kort parallelt med den, men derefter bøjer vejen af, og vi kommer tilbage i en hulvej, hvor træerne dæmper støjen. I Zelk er vi halvvejs på vores vandretur. Pas på, at du ikke kommer op på cykelstien ved den Jernbane. Vi går lidt rundt, fordi vi skal over broen. Forbi broen forsøger cirka 5 uopdragne, larmende hunde at skræmme dig lidt, men den frygtløse, storslåede vandrer ser naturligvis ned på dette. Støjmagerne!
Vi zigzagger nu gennem et mere åbent landskab i retning af jernudvindingen. Nær denne gård fandt slaget ved de sølvhætte sted den 12. august 1914, hvor de tyske tropper - midlertidigt - blev drevet tilbage. Nær gården står et mindesmærke.
Langs IJzerenbeek går vi i retning af Loksbergen. I selve landsbyen tager vi en kort omvej gennem det nye boligområde, hvor du tydeligt kan se, hvordan mennesket æder på naturen.
Og nu den velfortjente lokale øl eller -vin.