Godt Strecknitz

Godset Strecknitz har siden middelalderen tilhørt området i hansestaden Lübeck og blev gradvist beboet fra begyndelsen af det 20. århundrede. Det er opkaldt efter den lille bæk Strecknitz, der løber langs dets sydgrænse og har været en del af Lübecker Landwehr siden 1300.
Den første skriftlige omtale i 1248 angiver godset Strecknitz som kommunal ejendom, der i hvert fald siden 1339 skriftligt dokumenteret er blevet givet til skiftende lejere. Lejen for sådanne virksomheder blev dengang overladt til de øvrige ærefuldt fungerende rådmænd og borgmestre som vederlag. Således stod også brugsretten til godset Strecknitz en af de på det tidspunkt som regel fire samtidige borgmestre til livsvarigt eje. Blandet blandt de begunstigede var borgmestrene Heinrich Plönnies, Johann Lüdinghusen, Jakob Bording, Heinrich Wedemhof og Otto Brokes. I 1662 lejede borgmesteren Gotthard von Höveln godset fra den økonomisk meget hårdt ramte by, som han dog hurtigt kom på kant med. I denne periode opstod der alvorlig strid mellem den blomstrende godsejendom i Holsten og de regulerede fagforeninger i byerne om Bönhasen, altså den frie konkurrence af håndværksydelser, der ikke var underlagt regulering, som blev udført i området ved godserne og tilbudt til byboerne til tilsvarende lavere priser. Höveln afgav lejemålet af Strecknitz i 1668, altså et år før sin store skandale med Lübeck. Byen udlejede driften til at begynde med og solgte den derefter i 1685 i akutte pengeproblemer for kun 28.900 Courantmark til købmanden Daniel von Melle. Godset blev hurtigt videresolgt med fortjeneste og til, som man siger i Holsten og Mecklenburg, et Walzengut, altså en virksomhed, der ofte blev omsat og dermed altid var på farten. Driften blev dog fortsat for det meste udført af lejere.

Wikipedia