Retten i Oosterhout

Duetårnet

Det "Geregt af Oosterhout" kunne findes i skovområdet, der i folkemunde er kendt som

Duetårnet. Navnet Duetårnet er afledt af det faktiske duetårn, der engang stod på

slotområdet fra det Herlige Hus i Dongen. Efter at de fleste slotbygninger længe

var forsvundet, blev dette duetårn på den daværende forborg ved med at eksistere i lang tid og kom på

et kort. Tolv kopier af det samme kort senere var navnet duetårn allerede begyndt at

vandre og var havnet i skovene omkring den senere Boswachterij Dorst. Området

er afgrænset af industriområdet Vijf Eiken mod nord, vejen mellem Dongen og Rijen mod vest, Ketenbaan/Steenovensebaan mod syd og Vijf

Eikenweg mod øst. Duetårnet var i århundreder et moserområde, der var i besiddelse af Herrerne fra

Breda. Det var dengang kendt som "Prinsenmoerke". Hvor moset det har været er stadig at

se. Først må vi forestille os et område af hedeland med flere naturlige

særligheder.

Alle grunde, der var i besiddelse af Herrerne fra Breda, var hedeland og øde grunde.

De gav mere, når de blev beplantet med skove. Sådan skete også med Prinsenmoerke.

Beplantningen af jorden skete sandsynligvis for en vigtig del midt i eller i slutningen af det

attende århundrede.

Fra skovene findes der i Arkivet for Domænerne noget tilbage. Fra 1819 dateres en

oversigt over skovene og plantagerne i Oosterhout. Heri nævnes "Het Moerken" særskilt. I

året 1848 blev der udarbejdet en ny oversigt over domæneskovene. I denne oversigt bliver

"Het Moerken" yderligere opdelt i separate marker: Hazenlust (94 are); Holtslag (50 are); Diana’s

Rust (53 are); Het Kranegoor (72 are); Den Duiventoorn (45 are); Kraayenperk (30 are); De Vierhoek

(64 are); De Domkamp (1 hektar, 37 are); Vosseperk (84 are); Charlottenburg (1 hektar, 4 are);

Wildrust (1 hektar, 26 are); Slangenperk (2 hektar, 10 are); Arendsvlugt (1 hektar, 3 are);

Hoogenbosch (4 hektar, 6 are). Med trædesken omkring "Het Moerken" medregnet ville arealet

af skovområdet komme på over 18 hektar.

De fleste navne på markerne har relation til dyrenes tilstedeværelse: ræven, ørnen,

slangen, haren, trane, krager. De marker der er opkaldt efter personer er Charlottenburg og Diana’s Rust. Det

sidste navn kan have relation til jagtgudinden Diana. Markeret Wildrust har sandsynligvis været en

hvileplads for vildt. Navnet Holtslag peger på indflydelse fra det østlige Holland (gennem

en skovfoged fra de egne?). Hvad 'dom' betyder i Domkamp er ikke helt klart; et

kamp er et indhegnet stykke jord. Duiventoorn er opkaldt efter et duetårn, der stod ved

“Verbrande Hoef” under Dongen. Denne gård stod på slotområdet fra det Herlige Hus

i Dongen. Efter denne gård brændte ned i det attende århundrede, var der ikke længere et eneste bygning

intakt til stede på slotområdet. De sidste overjordiske rester af det nærliggende duetårn

forsvandt sikkert allerede i det siecenthjede.

Geregt af Oosterhout

Herrerne fra Oosterhout har i århundreder haft retten til høj jurisdiktion. Efter døden

af Willem van Duvenvoorde lå den høje retsmagt hos hr. fra Breda som lejer til hr. fra Oosterhout. Dette betyder, at Oosterhout havde ret til at

dømme forbrydelser. Kun den høje retsmagt kunne i sidste ende også pålægge dødsstraf. Blev nogen dømt til

døden, blev henrettelsen sandsynligvis udført på Heuvel i centrum af

Oosterhout. Det kan ikke udelukkes, at henrettelsen af denne straf ofte også blev udført i Breda for at

afbilde og sætte et eksempel for så mange mennesker som muligt. Derudover var det at fuldføre dødsstraffen lukrativt ved at beslaglægge

de dømtes ejendom og samtidig mindre lukrativt, da bøddelen også skulle betales.

Det var sædvanligt, at medlemmerne af

vierschaar indtog et måltid inden eller efter henrettelsen. Regningen blev nogle gange betalt af de forbrudte varer fra de

dømte, men ofte kom omkostningerne simpelthen til at belaste den bymæssige borgerskab. En af

de sidste forbrydere, der var aktiv i Oosterhout og blev dømt til døden, er Adriaan van

Campen. Bøddelens sværd (tegn på hans værdighed; ikke det faktiske sværd til

henrettelserne) bevares stadig i Breda.. Efter henrettelsen blev kroppen

overført til galgen, der havde et sted uden for bebyggelsen. Her blev den

henrettede vist i et stykke tid for forbipasserende for at skræmme ondsindede.

Den Oosterhoutske galge befandt sig først på grænsen mellem Oosterhout og Teteringen/Breda. I 1659

erklærede tre gamle Oosterhouttere, at den gamle galge stod "på Cruysspoor teijnde Hey-straete

fra Teteringen, som blev holdt for spor af den foreskrevne jurisdiktion"

(med dette sidste menes kommunegrænsen). De gamle vidste stadig at grave nogle interessante detaljer

om galgen op. Således skulle en vis Daniel van Hemstede, som var død og

begravet i Oosterhout, have dræbt sin kone og barn. Derfor blev han på ordre fra skouten Van Rijen

gravet op på kirkegården og genbegravet under galgen. Som symbol på den dræbte kone og

barn blev der hængt en stor og en lille "clippel" (=knippel) på galgen. Denne hændelse skal

have fundet sted i starten af det siecenthjede. I denne periode var Van Rijen faktisk skout i

Oosterhout.

Familie8