Apotek

Den gentiske arbejder blev i det 19. århundrede, for at sige det mildt, ikke særlig godt behandlet af industrikapitalisterne, men kunne næsten intet gøre imod det, for den almindelige stemmeret var stadig et emne i en fjern virkelighed, og strejker var slet ikke en mulighed. Gennem loven Le Chapelier, som forbød strejker og fagforeninger, kunne arbejderbevægelsen umuligt organisere sig. Alligevel lykkedes det de gentiske arbejdere, inspireret af deres walisiske forfædre, at omgå dette problem ved at organisere sig i såkaldte sygefonde, lidt ligesom de middelalderlige laug. Da loven Le Chapelier blev ophævet i 1866, var slusen åbnet. Det gentiske arbejderfolk begyndte åbent at organisere sig. I 1877 blev det flamske socialdemokratiske arbejderparti stiftet, og i slutningen af 1880'erne grundlagde Edmond van Beveren og Edward Anseele i Gent det samarbejdende selskab Vooruit. Formålet var at fordele produktionsmidlerne lidt bedre gennem en arbejderkooperativ. Indtil da var disse praktisk talt helt i hænderne på borgerskabet, der til gengæld udnyttede arbejderne. Det samarbejdende selskab var oprindeligt en bagerkooperativ. Vooruit havde et bageri, og arbejdere, der var medlemmer af selskabet, kunne købe deres daglige brød til en lavere pris. For at blive medlem af Vooruit købte man en brødandel. For dette skulle man betale omkring 2 franc. Efter køb blev man livslang medlem af kooperativen og samtidig også af fagforeningen, sygeforsikringen og, fra 1885, DetBelgiske Arbejderparti. En god investering, må man sige... Van Beveren og Anseele startede deres virksomhed med en særligt lille startkapital og et lån på 2.000 franc. Sandsynligvis havde de aldrig turdet håbe, at det ville blive en så stor succeshistorie. På tærsklen til Første Verdenskrig ejede Vooruit omkring 100 bygninger spredt over hele byen, herunder en række spinnerier, væverier, metalvirksomheder, apoteker og en bank. Den havde også mere end 9.000 medlemmer.

Vizit