Vor Frue Kirke

Den nuværende kirke i Leffinge er bygget i neogotisk stil i 1877. 20 år tidligere havde man revet den forrige kirke, som var meget nedslidt, ned. Det drejede sig om en murstenskirke med et ottekantet tårn, som blev (gen)opført efter belejringen af Oostende.
Denne kirke var den reducerede version af den sene middelalderlige murstenshallen, der stammede fra en stor romansk kirke. Bemærkelsesværdigt er det, at denne romanske kirke allerede havde de samme mål som den nuværende kirke, så det var en meget stor kirke for den periode. Leffinge var således ikke kun et verdsligt, men også et religiøst centrum i det vide område.
Den oprindelige romanske kirke blev sandsynligvis bygget omkring midten af det 10. århundrede, den blev betjent af en lille gruppe præster, som de to præstegårde i landsbyen vidner om i dag: 'sydpræstegården' og 'vestpræstegården'.
Kirken blev allerede nævnt i 988 i et paveligt dekret og omkring 1060 i fortællingerne om mirakeltogene med ligene af den hellige Lewinna og Ursmarus. I fortællingen om rejsen med den hellige Lewinna fortælles det, hvordan beboerne i Leffinge først var skeptiske overfor denne "nye" helgen (det drejede sig jo om en slags "introduktionstur"). Efter nogle mirakler var Leffinge-borgerne, herunder en Boldredus, der blev mirakuløst helbredt, dog meget mere overbeviste.
I den anden fortælling sørgede den hellige Ursmarus for en hel nat med regn efter en langvarig og håbløs periode med tørke i området omkring Leffinge, hvorefter man ikke ønskede at lade munkene og deres mirakelhelgen gå.
Også i kirken i Leffinge møder vi Tempelridderne... Det er sådan, at familien de Fauquemberghes, som dengang var magtfuld adel, havde skænket alteret og tienden fra sognene i Leffinge somlen fra greven af Flandern. Denne familie havde tætte bånd til Tempelridderne, ja, en af deres forfædre var endda medstifter af tempelordenen.
I begyndelsen af det 12. århundrede skænkede Willem II de Fauquemberghes således alteret i Leffinge, med de tilhørende rettigheder, til Tempelridderne. Det står klart, at dette bragte vigtige indtægter til ridderne, men også at de i et århundrede har vedligeholdt kirkerne i Leffinge og dens del-sogne.
Folkeoverleveringen fortæller stadig, at Tempelridderne krævede en tiendedel af høsten...
I slutningen af det 12. århundrede blev Slijpe (Arleboudskapelle), Stene, Mannekensvere og Wilskerke afskilt fra hovedsognet Leffinge. Ikke at kirken derfor mistede betydning, måske ligefrem det modsatte, i det 13. århundrede blev den endda brugt som klokketårn: dokumenterne og visse forordninger fra vandringen blev nemlig opbevaret der.

Toerisme Middelkerke