Maria Linde

Indtil det forrige århundrede var lindetræet meget stærkt vævet ind i det daglige liv og det sociale liv. Siden germanerne var linden den "retstræ". I dens skygge blev der talt ret, domme blev afsagt, møder blev holdt. Udover retstræet var det desuden "Freyalinde". Efter den germanske gudinde for kærlighed, retfærdighed, hjemligt lykke og frugtbarhed. I hver landsby stod der på det centrale marked sådan en Freyalinde. Under den blev der danset, drukket, elsket. Kort sagt, det var et sted for glæde og afslapning. Med kristningen ændrede linden sig i vores egne områder fra beskyttelse. Som mange planter, der var viet til Freya, blev linden fremover helliget Maria. Freyalinden blev således en Marialinde. Trækapeller blev i stort antal hængt op i lindetræer, hvor du stadig kan finde dem den dag i dag. Og også ved siden af kirker og kapeller blev der, som her, plantet Marialindes.

Man var overbevist om, at linden gav beskyttelse mod hekse og troldmænd. Derudover sørgede den også for et godt helbred. Forskellige lidelser kunne blive overvundet med linden.
Man bandt således lindeblade om panden for at fjerne hovedpine og blandede lindeskud i børns grød for at befri dem fra tandpine.

På trods af denne beskyttende funktion har en linde dog én gang forårsaget et mord. I Nieblungsagaen besejrer den store helt Siegfried dragen. Derefter badede han i dens blod, hvilket gjorde Siegfried usårlig. Desværre dalede der netop da et lindeblad ned på Siegfrieds højre skulderblad. Helt selv var han ikke klar over sit sårbare sted. Hans rival, Hagen fra Tronje, havde imidlertid set det. Han misbrugte denne viden og gennemborede Siegfried med sin spyd.
Navnet linde skulle være afledt af brugen af barken (linda=bindemiddel), men også fra at vikle, dreje, sno. Det er passende, for Enareerne, græske mænd, kunne lave forudsigelser ved at splitte lindebarken i tre og vikle den om deres finger. Ved afviklingen var de i stand til at se fremtiden.

BOS+