Den historiske udvikling af Opstal

Den historiske udvikling af Opstal

På kortene fra Ferraris (1771 – 1778) finder vi allerede betegnelsen ‘Opstaelt’, men med meget lidt beboelse. Navnet Opstal henviser etymologisk til et hedeområde og tager sit navn fra en af de første beboelseskerners ved Opstalse Dries (henvisende til fælles græsgang). Den første omtale af ‘Opstaldriesch’ stammer fra 1450 (Ter Palen 16 jg – nov 91 – s.27 P Servaes). I Opstal lå en anden beboelseskern ved Hof ter Koppen. Ikke tilfældigt lå begge beboelseskerners ved krydsningen af forskellige handelsruter. Det er først med opførelsen af kirken i 1907, at det nuværende centrum er flyttet mellem de to tidligere beboelseskerners.

Opstal som del af Landet Grimbergen

I middelalderen var Buggenhout (eksklusive Opdorp) en del af det Brabantiske Land Grimbergen, mens Lebbeke og Opwijk var en del af det Flamske Land Dendermonde. Det var dog sådan, at fra 1292 var Buggenhout territoriet delt mellem to grene af familien til herrerne af Grimbergen. Det, der senere skulle blive Buggenhout-Centrum, blev udlejet til fremmede herrer og skulle kendes som Buggenhout-Bournonville. Opstal og den så vigtige havn ved den Ouden Briel forblev direkte i besiddelse af herrerne af Grimbergen og skulle kendes som Buggenhout-Grimbergen. Da menigheden blev dannet før opdelingen i to grene, forblev den parochiale enhed bevaret, og Opstal blev i alle de år parochialt tildelt Buggenhout-Centrum. Grenen Buggenhout-Grimbergen gav en del donationer til kvinderklosteret Zwijveke i Dendermonde, men dette kom ikke udviklingen af Opstal til gode.

Ved dannelsen af den selvstændige menighed Opstal i 1905 blev i vid udstrækning den middelalderlige afgrænsning mellem Centrum og Opstal fulgt.

Kirke, Kloster og Skole

Endelig får Opstal i begyndelsen af det 20.^ste århundrede, hvad det har ret til: en egen præstebolig og menighedskirke (1908), kloster og skole (1907). Den store initiativtager til det hele var den første præst, Jules Andries (som senere blev hædret, fordi en gade blev opkaldt efter ham). Menighedskirken blev designet af Sint-Lucas-arkitekten Henri Valcke (1871-1951) fra Ledeberg ved Gent i 1906. Taget på kirkebygningen blev restaureret i 1956 af arkitekt Bressers. Præsteboligen og klosteret var oprindeligt indhegnet. Klosteret, med en tilknyttet pigeskole, blev færdiggjort i begyndelsen af 1907 og blev finansieret af klostergemensskaben af Sint-Vincentius fra Buggenhout.

Glasmalerierne i koret stammer fra 1961-1965 og blev lavet af C. Los. Kirkebygningen har været beskyttet siden 2002.

Jurgen Vermeulen