Sledderlo

Det sociale boligselskab Nieuw Dak købte billige grunde fra kommunen i Sledderlo og byggede der i midten af 1970'erne et boligområde. Fra begyndelsen var dette et problemkvarter. Det ligger langt fra centrum, med lidt offentlig transport. I begyndelsen var der heller ikke butikker, ingen medborgerhus, intet foreningsliv, ingen tjenester… Desuden var bygningerne af meget dårlig kvalitet og næsten ikke isoleret.

I denne periode var der i Langerlo startet et nyt kulkraftværk. Det passede kraftværket godt, at der kom et boligområde, der blev opvarmet med elektricitet (akkumuleringsovne, der oplades med natstrøm), så de kunne sælge deres overskydende produktion. Elregningerne var tårnhøje og et vedvarende problem for de mange udsatte, der boede der.

Alle disse elementer gjorde, at Sledderlo hurtigt fik et dårligt ry. På grund af tilstedeværelsen af motorbande De Tarantula’s og en generel følelse af utryghed, fik boligområdet hurtigt tilnavnet Lille Chicago. Også på grund af de dårlige boliger og den uheldige beliggenhed, ønskede mange potentielle beboere ikke at flytte til Sledderlo, hvilket yderligere forstærkede ghetto-dannelsen.

Silt langsomt kom der initiativer til nabolagsarbejde og ungdomsarbejde. Ungdomsarbejdet har nu en kendt gruppe af gade-teater ildmagerne: Yawar. Denne gruppe har en international profil, og de unge er meget stolte af det.

En række tjenester, såsom OCMW, Barn og Familie og Gigos har etableret lokale afdelinger i Sledderlo, hvilket har gjort Sledderlo mere beboeligt og fået dets dårlige navn til at forsvinde. Alle de oprindelige huse er blevet fuldstændig renoveret og opvarmes nu med naturgas. Lejlighederne bliver nedrevet og genopbygget. Kvarteret bliver udvidet med et nyt boligområde, hvor der vil være en blanding af leje- og ejerboliger.

Linx+