Mindetræer WW I

I takt med forberedelserne til hundredeårets jubilæum for Første Verdenskrig lancerede den flamske regering i 2010 via Toerisme Vlaanderen et ‘Impulsfond 100 år Groote Oorlog’.

Under opbygningen af projektet voksede behovet for på en enkel, klar, men også landskabeligt ansvarlig og intrigant måde at tydeliggøre de første frontlinjer, både langs de allieredes og de tyske sider, i det nuværende landskab. På den måde får også det essentielle begreb ‘Niemandsland’ form og indhold, ofte på dramatisk vis, for eksempel når det viser sig, at de to frontlinjer i årevis lå kun 20 meter fra hinanden.

Vores bymiljøuddannelsesafdeling udviklede derfor sammen med IFFM fra 2011 et originalt koncept, der voksede til et konkret og bæredygtigt projekt, nemlig: "mindetræerne på frontlinjerne af den Lille Ieperbue". Som et landskabeligt signal til at markere de første frontlinjer blev der besluttet at vælge høje træer som et levende og varigt kendetegn, også efter mindeårene 2014-2018.

Mindetræerne blev i sidste ende plantet på vel synlige steder, hvor de ikke forårsager problemer og kan udvikle sig fuldt ud. Konkret blev der især plantet i skråningerne langs offentlige veje, markveje, i græsenge, langs bækkebredder og skovkanter.

I alt blev der plantet 138 mindetræer, de første 50 træer om foråret 2014, resten om foråret 2015 og 2016. Plantningsstederne blev omhyggeligt udvalgt både fra et landskabeligt og historisk synspunkt.

De første træer står i Boezinge på den nordlige indgang til Ieperbuen, på begge sider af kanalen Ieper-IJzer. De sidste træer markerer den mest sydlige del af Ieperbuefronten i Sint-Elooi.

Hvert mindetræ er udstyret med en metaltrækors. Ved at tilføje et enkelt farvesignal blev mærkefunktionen styrket til et genkendeligt signal, også på længere afstande. Inspireret af farvebrugen på de militære frontlinjekort under krigen fik trækorsene på den allierede, især britiske frontlinje en blå overkant, og trækorsene på den tyske frontlinje fik en rød overkant.

De fleste kurve blev forsynet med et lille infoskilt med placeringen inden for Ieperbuen og et godt historisk landskabsbillede med den konkrete frontlinje, navn og dato. Hvert mindetræ fik et eget nummer, der bruges som identifikation af træet på forskellige informationsmaterialer som vandreguides, cykelkort, infoskilt og lignende. Den smukke digitale applikation, der blev lavet på basis af træprojektet, er selvfølgelig helt fokuseret på dette.

Der er blevet tænkt længe over valg af træsorter til høje træer. Oprindeligt var valget henholdsvis ege som mindetræ på de tyske linjer og lind som træ på den allierede frontlinje. Dette valg var blandt andet baseret på den traditionelle brug af ege på de tyske kirkegårde og lind hos briterne.

Men i sidste ende blev denne opdeling i to ‘lejre’ bevidst brudt, og der blev besluttet at vælge én træsort, nemlig alm eller el. Med dette vil man påpege, at det menneskelige drama og gru under denne krig i sidste ende var det samme for alle involverede, uanset hvilken militær side man tilhørte.

Dette endelige valg blev også inspireret af den traditionelle brug af høje alme i Ieper-regionen. Alm blev i denne region i århundreder plantet som den mest almindelige træsort langs veje, allé og markgrænser. Alme var også karakteristiske i frontlandskabet, rækkerne af træer spillede en afgørende rolle i dannelsen af fronten i krigens begyndelse.

Efter krigen, under genopbygningen, blev der igen plantet mange tusinde alme. Desværre opstod der en ny trussel, da den ødelæggende ‘almelid’ ramte. Denne sygdom forårsages af en svamp, der sandsynligvis kommer fra Asien, og som europæiske alme ikke er modstandsdygtige over for. Det er meget muligt, at almelid nåede vores stræk under krigsårene via den massive transport af materialer i trækasser fra Asien. Det er muligt, at udryddelsen af den europæiske alm også er en indirekte konsekvens af Første Verdenskrig!

Omkring 1985 var 90% af alle alme i Flandern døde, i dag er arten næsten helt forsvundet. I mange år har forskellige planteskoler søgt efter en almesort, der er tilstrækkelig modstandsdygtig til at overvinde svampesygdommen. Først i 2013 blev en ny sort, der er opstået ved krydsning af europæiske og kinesiske arter, anerkendt som sygdomsfri og egnet til genplantning. Det var lige i tide til at påbegynde vores projekt med disse nye, modstandsdygtige alme.

Willem Vandenameele