Borcheńes dæmning: idyllisk

Vi fortsætter med at følge vejen langs akvedukten, gennem skoven. I dybden ved siden af os hører vi vandet fra Borchêne klinge, indtil vi pludselig står ved en lille sø. Ved nærmere eftersyn er dette også en dæmning. Selvom den er i lommeformat, er den ikke mindre pittoresk. Generationer af unge fra området har lært at svømme her. Der var endda tilvejebragt omklædningsbuler, og det hele blev overvåget af svømmetrænere.

Ikke desto mindre var denne lille dæmning ikke ønsket af alle. I kommunalbestyrelsen i Verviers i 1869 - denne by var jo en vigtig finansier af Gileppe-projektet - var diskussionerne intense. Borgmesteren måtte sandsynligvis have stillet rådet foran en fuldbyrdet kendsgerning. De 300.000 guldfrancs til denne lille dæmning var årsagen til utilfredsheden. Og hvad skulle man dog bruge denne dæmning til? Jo, i mellemtiden hvor den store dæmning skulle være klar, virkede det interessant at bygge en dæmning på Borchène. Akvedukten til Verviers ville jo her finde sin vej. Det virkede som en 'lille' indsats at bygge en ekstra dæmning. Faktum er, at i 1872, fem år før realiseringen af Gileppe-dæmningen, kunne vandet fra Borchène forsynede industrien i byen.

De omkringboende ved bækken var ikke så glade, fordi dæmningen afskår en del af det nødvendige vand. I 1989 herskede der en epidemisk udbrud af tyfus i området. Årsagen viste sig at være, at vandet fra Borchêne var forurenet, fordi det løb gennem engene, og køerne forurenede vandet.

Jan Rymenams