Radio Maritime Tjenester Ruiselede Wingene

Forvaltningen af Telegrafi, dengang RTT (Regie af Telefon og Telegrafi), købte på området i Wingene og Ruiselede et areal på 80 hektar.

Her blev de nødvendige elektriske og radioelektriske installationer bygget, som var nødvendige for kommunikation over hele verden. Den 13. december 1923 lagde kong Albert I grundstenen til sendestationen.

Et vigtigt element heraf var de 8 pyloner (sendemaster). Antennemasterne havde en højde på 284 meter og blev dengang begrænset i højden for ikke at krænke prestigen af Eiffeltårnet i Paris. Kort efter opførelsen af dem faldt en af tårnene om i en kraftig storm. Denne blev genopbygget. I 1933 fløj et engelsk passagerfly ind i den tætte tåge mellem tårnene, det ramte ledningerne og styrtede ned med en del af den første bygnings tårn. De elleve passagerer blev forbrændt i flyet. I maj 1940 blev hele indretningen af centralen ødelagt af personalet så denne blev ubrugelig for tyskerne. I august 1940 blev der på tre dage stadig to tårne fejlet af tyske bombefly, én om natten og én i en tæt tåge. Et tårn blev i september 1940 afkortet til 160 meter og blev i 1953 helt nedrevet. Af de andre pyloner blev nogle derefter af de tyske besættere afkortet til 120 meter og andre helt nedrevet. I 1983 blev den såkaldte tv-tårn forkortet til 110 meter for til sidst at blive væltet i juli 1993. Nu står der stadig fire mindre sendemaster på 125 meter høje.

Pylonerne var udstyret med 28 spændende kabler. Masterne var i 2 parallelle rækker af 4 opsat, 400 meter fra hinanden. Mellem masterne hængte tværgående spændende kabler, hvor isolatorerne var fastgjort. Til isolatorerne var trådene fra den egentlige antenne fastgjort, 12 i alt. Senderen arbejdede på en bølgelængde på 18.000 meter og havde en effekt på 250 kilowatt. Det var maskiner, der vejede over 3000 kilogram hver!. Arrangementet af antennen var således, at, i tilfælde af at en af disse antenneledninger brød, kunne denne sektion blive afbrudt. For at undgå overbelastning af antennestrukturen ved isdannelse var der et system til opvarmning af kablerne brugt.

Den første radiotelegrafforbindelse, Bruxelles-New York, blev indviet den 3. oktober 1927; de første meddelelser med vejanvisningen "via BELRADIO" nåede direkte til Amerika via en belgisk vej. Den 1. september 1928 blev radiotelegrafitjenesten med kolonien Congo åbnet på kortbølger. Fra 1927 sørgede denne station for udsendelserne for Belradio: de faste forbindelser til Amerika, senere til Belgisk-Congo og til de vigtigste europæiske byer.

Fra begyndelsen blev senderne også anvendt til trafik med skibe på store afstande. Fra 1928 blev der også startet med radiotelegrafi- og radiotelefoniforbindelser i Wingene ved hjælp af kortbølger. Langbølgeinstallationerne blev ødelagt og fjernet under Anden Verdenskrig. Langbølgesenderne blev ikke genopbygget, og der blev kun brugt kortbølgesendere (21 i brug omkring 1960). I løbet af årene blev senderinstallationerne og antenneparken regelmæssigt tilpasset de tekniske udviklinger. Den stadigt voksende andel af maritime tjenester i driften af sendecentret og reduktionen i den såkaldte punkt-til-punkt trafik førte til, at SCRE i 1972 blev integreret i Radiomaritime tjenester.

I alt bestod antenneparken i 1999 stadig af 51 antenner.

Sendestationen blev brugt indtil 70'erne af forvaltningen af Telefon og Telegraf (RTT) og senere af Belgacom. Nu tilhører området den belgiske forsvar. En del af dette militære område er derfor ikke tilgængeligt. Sendestationen er også en del af Nato HF-netværket. Hvis satellittelefonen svigter, er der sendestationen som backup. Der arbejder atten personer. Netværksadministratorer som Proximus har en aftale med Forsvaret og kan leje sendemasterne. Disse installationer er også beskyttet som monumenter på grund af deres industrielt-arkeologiske og videnskabelige værdi.

Dette nuværende Radio sendestation Belradio omfatter installationer til punkt-til-punkt forbindelser for skibsfart over hele verden.

willem vandenameele