Rooms Convent - Brugge

Det Romske Kloster blev grundlagt i 1330 og er den ældste eksisterende helligdom i byen Brugge. Mod gaden, i Katelijnestraat, findes en lille indgang, der fører til det bagvedliggende kvarter med nogle huse rundt om en indre have.
Ved grundlæggelsen blev det nævnt, at de oprettede huse var bestemt for velvillige fattige, kvinder af stand som valgte et liv i fattigdom ud af gudsfrygt. De sørgede for deres underhold ved almisse.

Efter kort tid blev denne bestemmelse afbrudt af en betydelig brand, der i 1338 ødelagde husene. De blev genopbygget og gav fremover husly til et fællesskab af fattige begijnes.

Et godshus var en bolig bygget af velgørenhed og i reglen for trængende eller ældre. Initiativet til oprettelsen af godshuse kom ofte fra håndværkerlaug eller rige personer, som havde overbevisningen om, at de dermed også kunne sikre deres sjæls frelse. Godshusene var ikke beregnet for helt hjemløse, men for fattige ældre, der led under modgang på grund af bruddet med forsørgeren, sygdom, handicap eller alderdom. Der blev krævet en beskjeden husleje og nogle gange måtte beboerne medbringe deres husstand, seng og lagener. Der var også et husreglement. Man skulle være brugselsker, dagligt bede for sin velgører og opføre sig ordentligt. Bedleri var forbudt og dårlig opførsel blev straffet. I de fleste godshuse fik de boende en lille sum underholdningspenge og en daglig skål suppe. Om vinteren fik de brænde.

Godshuse er opført i en ydmyg og karakteristisk arkitektur. De er normalt bygget ved siden af hinanden, langs en gade eller afskærmet fra gaden af en mur med en indgang. I de fleste tilfælde er de bygget omkring en indre have. Haven er normalt fælles, men er nogle gange også opdelt i små grunde, hvor hver beboer kunne dyrke lidt grøntsager. Oprindeligt bestod boligerne (kaldt 'stenkamre') af et enkelt rum, der fungerede som køkken, stue og soveværelse. En stejl trappe førte til loftet, som bød på opbevaringsplads. På gården stod det (fælles eller ej) sanitære anlæg.

Det franske styre eksproprierede dem alle og underlagde dem den offentlige administration, som man kaldte Borgerlige godshuse.

Brugge var naturligvis ikke den eneste by, der kendte til 'godshuse'. Lignende stiftelser findes i alle byer i de sydlige Nederlande. I de nordlige provinser blev de kaldt 'hofjer', i England 'almshouses', i Frankrig 'Maisons-Dieu'. Af mange grunde er de for det meste forsvundet eller næsten forsvundet. I Brugge har de undtagelsesvis overlevet og er stadig et betydeligt og karakteristisk element i byens centrum, mens de desuden er et velkomment redskab i den sociale bypolitik til fordel for de ældre.

Willem Vandenameele