Statue af Sankt Johannes Nepomuk - Brygge

Dette billede stammer fra det 18. århundrede og befinder sig på Nepomucenusbroen i Wollestraat. Det er et design af Pieter Pepers fra 1767. Bemærk krucifikset og devotionslanterne. Den hellige har en strålekrans med fem stjerner omkring hovedet. De fem stjerner står for de fem bogstaver i ordet tacui (jeg har været tavs).

Broen, siden 1282 kaldet Store Eeckhoutbro, blev opført i 1357 af den Brugse murermester Jan Slabbaerd. Broen blev dog allerede i 1642 renoveret. De "pijnders" eller læssegutter fik i 1421 tilladelse til at opføre en kapel, som i 1767 bliver erstattet af helgenfiguren. Først i 1767 sker navneændringen.

I 1795 blev den kastet i kanalen af jakobinerne. Men Nepomucenus beskytter dig mod drukning og oversvømmelse. Han druknede derfor ikke og blev i 1811 genopløftet på sin sokkel.

På den arduinske sokkel finder man et anagram. Man bruger bogstaverne fra navnet Sanctus Joannes Nepomucenus i en anden rækkefølge og opnår derved en anden (latinsk) tekst.:

"Sanctus Joannes Nepomucenus

anagramma

en pie mutus

en os non accusans"

og derunder

"Reposit 1 Maii MDCCCXI"

Fri oversat betyder dette noget i retning af:

“Den hellige Johannes Nepomucenus

anagram

Se en stum af pligt

Se en mund der ikke anklager.”

og derunder

Genindsat den 1. maj 1811.

Legende:

Johannes Nepomucenus blev født mellem 1340 og 1350 i landsbyen Pomuk i Böhmen. Han prædikede også gentagne gange i Domkirken, og gennem sine kloge og intelligente prædikener kom folk langvejsfra for at lytte til ham. Hans optræden undgik ikke opmærksomheden fra den daværende konge Wenceslaus IV af Böhmen. For at binde Johannes til sig tilbød han ham en stilling ved hoffet. Johannes nægtede tilbuddet. Han accepterede kun embede som personlig skriftefar for dronningen, Sophia af Bayern.

Wenceslaus blev rasende, da Johannes nægtede at afsløre, om dronningen havde skrifte eller ej, at hun havde en elsker. Han blev arresteret og grusomt tortureret og blev kastet fra Karlsbroen i Moldau og druknet.

Johannes blev i 1729 kanoniseret af pave Benedikt XIII. Han er skytshelgen for Böhmen, skriftefædre, præster, skippere, mølleholdere, skrifteshemmeligheden, tavshed, vandtrusler og broer. Hans festdag er den 16. maj.

Indtil i dag bliver stedet for hans lidelse på Karlsbroen markeret med en rød marmorplade.

Han bliver som regel afbildet som en præst i sort soutane, hvid superplie, stola og en bonnet på. Ofte er han prydet med fem stjerner rundt om hovedet, som fortolkes som tacui (latin for "Jeg har været tavs"). Derudover lægger han nogle gange en pegefinger på munden, et symbol på skrifteshemmeligheden, som han skulle have givet sit liv for. Under sin arm har han et krucifiks (martyrdød) og en palmegren, et symbol på sejren over det onde.

Willem Vandenameele