Messevichters og mordere

Tremelo og især Ninde bliver traditionelt nævnt i Brabantse Kempen som scenen for 'messevichtere'. Dette værk af den lokale kunstner Flor Hermans (1953) forestiller på meget ekspressiv vis, hvad vi skal forestille os herved.

Det havde noget at gøre med den afsides beliggenhed af husene og befolkningens fattigdom. Der var ikke noget egentligt bycentrum. Folk levede rundt om en lille bebygget kerne med fattige landbrugsjord, karrige heder og skove omkring. Indbyggerne kom kun uden for grænserne af deres hus til søndagsmessen, markedet eller et tivoli. Chauvinisme gav anledning til heftige diskussioner. En skænderi blev afgjort med kniv eller 'poignard'.

Rik Wouters, Tremelos folkemindeforsker, dedikerer ikke mindre end tyve sider i sit værk Tremelore 1900 til fighterne. Men han kan også relativere:

"Tremelonaerne fik i den anden halvdel af det forrige århundrede kælenavnet ‘messevichtere’. For at opnå sådan et tvivlsomt ry må der være sket en del. Og faktisk havde gendarmerne fra Haacht mere end nok at lave med dem fra Tremelo. Advokaterne i Leuven også. Retten hørte praktisk talt hver uge dialogen fra over Dijle og Laak. Alligevel skal sådanne fakta placeres i tid og landskab. Dette samfund må have kendt barbariske eksponenter, men det var bestemt ikke værre end andre steder."

Kilde: R. Wouters og A. Verhoeven, Tremelore 1900, Haacht 1989

Når vi ser på dette billede, bliver vi ramt af hadet i den forvridte blik, de spændte muskler, klar til at slå til. Kniven er en realistisk gengivelse af ‘lierenaar’, med sin typisk trekantede, slebne form. I venstre hånd ser vi en jeneverflaske. At smugle var en anden aktivitet for Tremelonaeren. Soklen henviser til celle døren fra fængslet.

Jan Rymenams