De Leliestraat, produkt af de økonomiske kriseår

Når du træder ind i Leliestraat, bemærker du det straks: husene er nøgterne, og i modsætning til de andre gader i havebyen ser vi her igen en lang række sammenkoblede rækkehuse, der minder om fabriksområder. Kun de forhave lyser det hele op.

Det er en dybtgående krise, når arkitekt Jozef Meeus (1908-1976) i begyndelsen af 1930'erne designer disse enkle huse. Den oprindelige tanke om havebyen var i disse år økonomisk uholdbar. Marken skulle udnyttes maksimalt, og boligerne er helt standardiserede. Der er kun ét vindue på første sal. Væggen over døren er en blind plet. Højden på den etage er allerede lavere. Der har i lang tid været diskussion om højden på værelserne i sociale boliger. Jo lavere, jo mindre dyrt materiale skulle der bruges. Men hygiejnisterne var tilhængere af rummelige, luftige boliger. Krisen gav dødsstødet.

Det er også bemærkelsesværdigt, at der kun er nogle få originale vindueskarme med skrå placerede mursten tilbage. Disse blev erstattet af lige hårdsten. Du ser dog her en nyhed: på husenes vestside – og her altså på en side af gaden – var der planlagt en hulmur. Det bemærker man ved de små ventilationsriste.

Husene er slet ikke fantasiforladte: Husene står som spejlbilleder. Der er en rytme af åbne og lukkede facader. Det horisontale effekt fremhæves af det gennemgående murstenskordon; døren står i en forsænket ramme.

Et pikant detalje er, at husrækken ikke direkte forbindes med Chrysantenplein og derfor psykologisk er afskåret fra resten af havebyen. Du skal forestille dig, at miljøet på tidspunktet for bygningen stadig var et åbent område bestående af skæppestræk, små marker eller enge. Først flere årtier senere vil hjørnehusene blive bygget.

Mod Laak var der på nummer 27 en købmandsbutik. Den reklamerede på de brune papirposer med ‘HUS AF TILLID’. Fødevarer. Kødvarer. Mejeriprodukter. Slik. Vine. Friske GRØNTSAGER og FRUGT. Undertøj. Arbejdstøj. Røgevarer.

Aarschotenar Jozef Meeus opnåede i 1930 sin arkitektgrad med stor udmærkelse ved Académie Royale des Beaux-Arts. Han var en dygtig tegner, der modtog flere priser for sit tegnetalent. Husene i Leliestraat er dog noget atypiske sammenlignet med de andre huse i Aarschot, som vi kender fra ham. Flere af hans boligdesigns befinder sig inden for stilen den Nye Saklighed og De Stijl. Et smukt eksempel er Hus De Zonnebloem på Bekaflaan. I 1941 blev han leder af den nyoprettede Byplanlægningsafdeling i Aarschot. I 1939 havde han allerede publiceret en undersøgelse om den fremtidige udvikling af Aarschot. Hans efterfølgere vil bruge disse til bykernen fornyelser. Efter krigen blev han anklaget for samarbejde. Han forlod Aarschot og flyttede til Hallaar, men blev frikendt for alle mistanker.

Jan Rymenams