Det er allerede mange år siden, vi gik den mest populære vandretur i denne region, turen rundt om Nisramont-dæmningssøen. Første gang var i 1994 og anden gang i 2005. Tid til at se, om der er sket meget. Parkeringspladsen ved dæmningen er stor og dejlig at parkere på, et godt udgangspunkt for turen. Vi går ruten mod urets visere: først over dæmningen, hvor vi straks griber chancen for at tage et par billeder og nyde udsigten over søen.

Fra dæmningen snor stien sig hurtigt langs bredden, gennem tætte skove, hvor høje grantræer og bøgetræer skaber en mystisk atmosfære. Undervejs møder vi mange genkendelsespunkter: de oprindelige orange prikker på markeringen er stadig synlige på forskellige steder, mens den erstatningsrøde rombe næsten er optaget af stammen på nogle træer. Stien er smal og nogle gange stejl; især ved vådt vejr er chancen for at glide stor. Her og der er der installeret redskaber, men ofte kræver det opmærksomhed - dette gør turen netop eventyrlig.

Efter et stykke tid krydser vi en træbro over en biflod til Ourthe, et idyllisk sted at stoppe op et øjeblik. Derefter følger en stejl stigning opad, hvor stien belønner os med panoramaer over den snoede sø og de grønne bakker omkring. Senere falder ruten tilbage til bredden, med rødder og klipper, der gør terrænet udfordrende. Halvvejs finder vi flere hvilepladser tæt på vandet, ideelle til en kort pause.

Den anden del af vandreturen fører os gennem vekslende skove, åbne områder og smalle stier langs stejle skråninger. Også her dukker de gamle markeringer stadig op med jævne mellemrum, minder om tidligere vandreture. Til sidst vender vi tilbage mod dæmningen og afslutter cirklen. Efter cirka 14 kilometer og 4,5 timer er turen fuldendt: ikke en standardvandretur, men en intensiv og eventyrlig oplevelse fyldt med natur, genkendelse og et strejf af nostalgi.