Hunnegemwandelpad - 950 År Geraardsbergen

Hvis du har fulgt denne gåtur, vil jeg gerne høre det fra dig. Du kan dele alle kommentarer via knappen 'Kommentarer' med taleboblen øverst til højre for ruteoplysningerne. Denne gåtur er baseret på en GPS-tracering af lav kvalitet, uden waypoints eller ledsagende information, som vi fandt på vandreruter.org. På grund af festiviteterne omkring 950 år Geraardsbergen har vi sammensat ruten igen, dokumenteret den og personligt vandret den på en regnfuld søndag den 4. marts 2018. Vi stødte ikke på nogen problemer undervejs. På denne gåtur besøger vi fødestedet for byen Geraardsbergen, nemlig kvarteret Hunnegem. Denne ældste beboelsesklynge udviklede sig på venstre bred af Dender omkring det stadig eksisterende priorat Hunnegem med OLV af Hunnegemkirken. I deres nye bog (januar 2018) 'Hunnegem det pulserende hjerte af Geraardsbergen' omskriver Koenraad De Wolf og David Larmuseau historien om Hunnegems oprindelse med ni hypoteser. En af hypoteserne er, at Hunnegem sandsynligvis er et forhistorisk kultsted, hvor der allerede i 1050 blev bygget en første romansk kirke under ledelse af munkene fra Sankt Peters Kloster i Dikkelvenne. For 950 år siden, i 1068, besluttede grev Boudewijn VI af Vlaanderen at bygge en by der. Sankt Adriaanskloster overtager fra 1096 rollen som spirituelt centrum, men Hunnegem forbliver et populært marial pilgrimsted. Hele 2018 står også i tegn af byens 950-års jubilæum Geraardsbergen, med særlig opmærksomhed på Hunnegem. I foråret 2018 åbner der også et nyt museum på stedet for det tidligere priorat, hvor blandt andet kunstschatte fra det 1000 år gamle kvarter vil være at se. SELVE VANDRERUTEN: ---------------------------------- Vi tager derfor af sted fra bunden af Markedet i Geraardsbergen og går til højre for café Breughel (I 1533 blev denne bygning kaldt 'Den Vilde Mand', indgangen til Fiskegade. Længere fremme, hvor Fiskegade deler sig i en venstre og en højre del, vælger vi venstre. Ved det næste kryds følger vi Penitentenstræde til højre og vælger derefter den 1. gade til venstre (Laverdijstræde). Så kommer vi til Kajen langs Dender, her går vi til venstre mod broen. Men hvis du ser over til den anden side af Dender, vil du sikkert lægge mærke til den imponerende hvide facade på den i neoklassisk stil byggede statsgymnasium (1883) ved Begijnhofkaai. På dette sted lå tidligere beguinage i Geraardsbergen. Men vi følger altså Dender opstrøms til venstre og krydser derefter Grotestraatbroen. Vi følger nu Grotestraat og krydser straks en tværgade, den følgende Kattestraat lader vi ligge til venstre. Vi vil gerne fortælle, at du der finder en neogotisk fløj af det Gamle Hospital, fra 1890-1908 med ovenover indgangene, tilskrifterne 'Forældreløse for piger', 'Hus for gamle kvinder' og 'Forældreløse for drenge'. Vi passerer nu til venstre den imponerende neogotiske facade af det Gamle Hospital (restaureret i 2013), hvor kunstakademiet i øjeblikket har til huse. På hjørnet med den næste gade til venstre står den klassicistiske Skt. Macharius Kapel. Vi drejer om hjørnet og finder der, langs Gasthuisstræde, på frontonen ovenfor døren årstallet 1761. Til venstre for kapellet i en have indhegnet med et metalhegn finder vi den Gamle Marbol: dvs. den originale fontæne fra 1475, som oprindeligt befandt sig på Markedet og der blev erstattet af en kopi. Vi fortsætter videre langs Gasthuisstræde og går forbi Campus Geraardsbergen af ASZ (Aalsters Stedligt Hospital). Alltid lige frem, hvor vi krydser hhv. Verhaegenlaan og Pateelstræde. Lige før vi krydser det sidstnævnte, genkender vi på vores venstre side, på hjørnet med Meersstræde, Geraardsbergens hovedbibliotek. Det ligger i det tidligere Hellig Hjerte Klinik (åbnet i 1902). Forbi husnummer 165 har du adgang til den sociale boligkvarter Brouwershof til højre, som blev indviet i 2001 af bygherren Veilig Wonen. Alt dette ligger på stedet for de tidligere bygninger af Brouwerij Concordia (nedrivning 1994). På midterpladsen i boligområdet står en bronzestatue lavet af den Zandbergske kunstner Antoon Torrekens. Den viser mand og kvinde, med ryggen til hinanden, men snart "under indflydelse af den varme atmosfære, som kvarteret udstråler, omfavner de hinanden og drikker et glas Concordia for det genvundne livsglæde". Vi går dog endnu lige frem, indtil vi opdager før svinget til højre de imponerende, rosa og rødmale bygninger af Hunnegem Priorat. I øjeblikket huser de den Katolske Grundskole Hunnegem, vzw Leerpunt og Thuisplejeenheden fra Bolig- og Plejecenter Skt. Vincentius. I svundne tider, før grundlæggelsen af byen Geraardsbergen (1068), fandt du her en gammel beboelsesklynge, der opstod omkring OLV af Hunnegemkirken, som du senere vil se. Prioratet i Hunnegem blev grundlagt i 1624 af den engelske adelskvinde Anne Scudamore (1584-1634). Dermed kom den romanske kirke i besiddelse af de benediktinske søstre fra Arras (Atrecht). Prioratet blev nedlagt i 1794 som følge af den Franske Revolution. I 1816 blev prioratet genoprettet med hjælp fra benediktinerne fra Ghislenghien (Gellingen). Klosterkomplekset og den romanske kirke er stadigvæk betydelig seværdighed for Hunnegem. Vægmalerierne lavet af Bert-De l'Arbre i kirken og i paxrummet er perler af neogotikken. I begyndelsen af 2009 forlod de sidste to benediktinerinder definitivt prioratet i Hunnegem. Et nyt museum er under opførelse her. Den præcise byggehistorie af OLV af Hunnegemkirken er ukendt. Sandsynligvis fandtes der allerede en lille kirke i begyndelsen af det 8. århundrede. Den oprindelige romanske sal-kirke fik i det 13. og 14. århundrede et forlænget skib og en spids gotisk tårn. Siden det 14. århundrede har kirken nydt berømmelse som pilgrimssted til ære for Vore Frue. I slutningen af det 16. århundrede led kirken under religionskrigene. Benediktinerne fra Arras rev i 1624 tårnet og tværskibet ned; skibet bagtil blev indrettet til koret for de religiøse, og en ny portal blev tilføjet i langsiden (nordvestlig). Yderligere tilpasninger fandt sted i det 18. og 19. århundrede. Restaurering under ledelse af Ph. Van der Putten i 1964. I svinget til højre står husnummer 2 (ved en brostensbelagt gade). Dette enkeltstående hus har to traveer og tre etager under et saddeltag (skifer, ryggen vinkelret på gaden). Hjørnebygningen stammer sandsynligvis fra slutningen af det 19. århundrede - begyndelsen af det 20. århundrede. Det siges, at bygningen tidligere fungerede som den tidligere præstebolig og senere direktørbolig for det nærliggende priorat i Hunnegem. Bygningen blev solgt til Geraardsbergen's OCMW i 2010. Vi drejer med rundt til højre og passerer efter ca. 80 meter igen, ved husnummer 23, en adgang til Brouwershof. Vi kommer til en T-krydsning og går til højre. Lige efter hjørnehuset har du til højre endnu en gennemgang til den sociale boligkvarter. Vi vælger lidt længere frem, forbi husnummer 117, dog at tage en gennemgang til venstre (Goedevrouwestraat). Den drejer længere frem til højre. Til venstre ser du nogle NMBS-bygninger og en blind vej for jernbanen. En smule længere frem, efter nogle trapper til venstre, kommer du til stationspladsen i Geraardsbergen. Den nuværende stationsbygning blev designet i perioden 1944-1946 og var på det tidspunkt en ultramoderne station. Selvom byggeriet var færdigt i 1944, blev bygningen først indviet i 1946. I 1998 blev tunnelen til sporene forlænget til Papiermolenstraat. Forbi hjørnehuset over for stationen drejer vi til højre og tager derefter den 1. gade til venstre. Denne Adamstraat forbinder Stationspladsen med Oudenaardsestraat. Den blev i 1859 rettet op og udvidet. Gadescenen er præget af rækkehuse med forskellige facadebredder og to til tre etager, oftest under saddeltag, fra anden halvdel af det 19. århundrede - begyndelsen af det 20. århundrede. Skiftende ser du der pudsede og hvidmalede, cementerede og murstenslistede facader. Forskellige boliger her (bl.a. numrene 12, 22, 24, 25, 28 og 37) blev i 2009 anerkendt som bygningsarv. Til højre på husnummer 28 finder vi den Protestanske Kirke De Brug. Vi går til enden af gaden og drejer ved T-krydsningen til venstre. Vi krydser jernbane broen, passerer en hævet gade til højre og vælger ca. 50 meter før de røde lys en sti, der skråt til højre (hjørne huset til venstre er Café Bij Monique og Vic, 2017) mellem husene. Et stykke længere fremme kommer vi til Astridlaan, en stærkt befærdet vej. Vi krydser yderst forsigtigt og følger derefter Deftingsevej, en asfalteret sti over en strækning på ca. 500 meter. Vi er her på området af Nederboelare, og snuser efter byen lidt mere landlig luft. Undervejs ser vi til venstre et stort gårdkompleks, der er registreret som hestehandel Himpex. Vi kommer til et skarpt hjørne til venstre ved Felicien Cauwelstraat. Vi går til venstre og passerer straks den buede indkørsel til den førnævnte gård. Men vi går lige frem og bytter en asfaltvej til en smallere betonvej. Vi går lige frem (der er ingen sideveje) til en T-krydsning og går der til højre mod fodboldklubben KSV Geraardsbergen (Molendreef 36). Forbi klubben drejer vejen til højre, og vi vælger derefter den næste jordvej til højre. Efter 300 meter krydser vi Groendreef, og lidt længere fremme møder vi til højre nogle meget gamle krogede piltræer med mærkeligt bøjet, tykke grene. Lidt længere frem krydser vi en bæk og kommer hurtigt tilbage til Astridlaan. Vi drejer til højre og ser snart til højre Sankt Macharius Kirke i Nederboelare. En nyere kirke indviet i 1972. Indtil 1798 fungerede slotkapellet på Boelares Slot stadig som sognekirke. Ved krydset krydser vi Astridlaan og fortsætter Felicien Cauwelstraat til venstre. Ved en lille rundkørsel drejer vi til venstre i Reepstraat. I Geraardsbergs dialekt også kaldet "de Rieëp" eller "on't Olleken". Ved en bro under jernbanen drejer vi til venstre langs jernbanen, ind i Spoorwegstraat. Vi følger den, indtil vi når en bred fire-felts vej (Zonnebloemstraat) og drejer til højre under jernbanebroen. På den anden side af Zonnebloemstraat, ved fortsættelsen af Gentsestraat, står monumentet for en martyr fra W.O.II, nemlig Félicien Cauwel, der gav sit navn til den gade med samme navn, som vi tidligere har vandret. Derefter krydser vi Gentsestraat og krydser 300 meter senere Zonnebloem broen. Forbi en rundkørsel vælger vi ved fodgængerovergangen til højre en smal sti med til venstre en hæk og til højre et græsplæne (med bænk). Vi passerer til venstre en tennisbane og forbi en lagerbygning fra en Ford-garage tager vi den 1. gyde til højre. 40 meter længere fremme kommer vi til Weverijstraat og går til venstre. Yderligere 30 meter fremme tager vi til højre gennemgangen til Frans Renswijk, også kaldet 'De Hofkes'. I anden halvdel af 1930'erne realiserede det sociale boligbyggeriselskab Regionsbyggeriet i Geraardsbergen her et lille havekvarter (deraf folkenavnet "De Hofkes") efter design af den Bruxelles arkitekt James Allard. Vi går videre til Dender og følger den til venstre (Zakkaai). Ved den første gade til venstre (Sint-Annastraat) ser vi til højre, på den anden side af Dender, efter hinanden Karmeliterklosteret (okergul facade) og den tilhørende Sankt Joseph Kirke (rød mursten). Karmeliterklosteret, nu Jozefietencollege (Teknisk Institut Skt. Joseph alias TISJ), står på stedet for det tidligere slot til Gracht (15. århundrede); sidstnævnte var en del af byens forsvarslinje (fundamenter sandsynligvis fra det 12. århundrede). Den nuværende kirke blev bygget i 1717 og indviet i 1729. Facaden blev genopbygget i 1889. Vi går videre langs Dender indtil Wijngaardbroen. Her drejer vi til venstre ind i Denderstraat, vælger den første gade til højre (Penitentenstraat) og derefter igen den 1. opadgående gade til venstre (Nieuwstraat). Her blev mange huse igen identificeret som Bygningsarv; et lille udvalg af disse er husnumrene 52, 45, 44, 41 og 10. Lige før nr. 10 lader vi den Lille Nieuwstraat ligge til højre og går videre til krydset med Vredestraat, der drejer vi til højre. Vi passerer til højre endnu en gennemgang til Lille Nieuwstraat og går derefter tilbage til vores afgangspunkt ved Markedet. Her kan du bestemt også gå videre med at undersøge andre Geraardsbergske klassikere: rådhuset (oprindelse 14. århundrede), Manneke Pis (1455-56, ældre end den Bruxelles eksemplar), gotisk fontæne De Marbol (allerede nævnt i 1392-93), Sankt Bartholomeus Kirke osv. Drik- og spise muligheder tilbyder bestemt også styrkelse til den indre menneske. Du skal bestemt også smage de velkendte Geraardsbergske Mattentaarten; de er anerkendt som et lokalt produkt. Hvis du har fulgt gåturen, vil jeg gerne høre det fra dig. Du kan dele alle kommentarer via knappen 'Kommentarer' med taleboblen øverst til højre for ruteoplysningerne.