Smuk Belgisk Tur: Charleroi, mellem by og land

En BBB i Charleroi?! De mangler en boks på Moto 80! Lad dem sige, lad dem fnise, og forbered dig på at følge vores spor på opdagelse i en spændende og kontrastfyldt by, hovedstaden i "Det Sorte Land", men hvis umiddelbare omgivelser er overraskende grønne.

Lad os starte fra begyndelsen og forklare, hvordan ideen til denne BBB, der ikke er som alle andre, opstod. På den seneste Messe for Motorcykler i Bruxelles, stødte vi på Marcel Leroy, en tidligere journalist fra Soir og Soir Magazine, som vi kendte fra den glorværdige (?) tid med "Routes du Soir", det hedengangne tillæg "bil og mobilitet" fra den bruxelliske aftenavis… Der fulgte en livlig samtale, hvor der selvfølgelig blev talt om motorcykler - Marcel har en forkærlighed for de engelske - men også om rejser og især om Charleroi. Ja, Charleroi! Selvom Marcel fylder sin (aktive) pension med rejser til verdens fire hjørner, især i Indien, bliver han helt lyrisk, når det kommer til den carolorégienne by. "Når du er færdig med at læse en artikel af Marcel om Charleroi, siger du til dig selv, at det er der, du vil tilbringe dine næste ferie," sagde en kollega til os for nylig… Formuleringen er lidt karikaturagtig, men faktum er, at manden har fået os til at opdage steder, hvor vi aldrig havde troet, vi ville sætte vores dæk… Tak til ham!

Dyk ned i byen

I Fleurus, afrejsestedet som vi har valgt, fordi vi skulle hente Mash 125 (en ideel maskine til at "reconnoitre" en rute som denne…), dykker vi straks ned i emnet. Vi kører ad den velkendte chaussée de Charleroi for at sænke os ned mod Gilly… Hvis man ikke er bekendt med stederne, kan man ikke undgå at blive overrasket over antallet af italienske efternavne. Garager, restauranter, butikker af alle slags, Italien er her overalt. Lige efter Anden Verdenskrig og i 1950'erne kom italienerne for at gøre formue på den walisiske jern- og kulindustri. Vi vender tilbage til det senere.
Vær forsigtig på disse første kilometer: der er radarer overalt og mange "zoner 30". En afkørsel til venstre, en anden til højre, og her opdager vi, plantet langs Basse-Sambre vejen, en Airbus A310. Hvad laver den der? Mystik! "Den har engang været en natklub, så en restaurant og er nu til salg," forklarer Marcel. "Jeg synes, den illustrerer godt mangfoldigheden af denne by, som ikke rigtig har en enhed, men som konstant har bygget sig op ved at tilpasse sig nye situationer." Med disse overvejelser drager vi videre mod Marcinelle, mere præcist nummer 52 på Jules Destrée vejen, i Marcinelle. Fortæller denne adresse dig noget? Jo, det er hovedsædet for forlaget Dupuis. Bygningerne er i farverne fra den mest berømte groom på planeten, selvfølgelig! Vi stopper foran denne højborg for BD, hvor folk som Franquin, Jijé, Morris, Peyo og andre Roba har været, med andre ord alle dem, der, forbundet med "Spirou" avisen, har været samlet under navnet Marcinelle-skolen… "I de gode gamle dage, lå trykkeriet lige overfor, på den nuværende placering af Delhaize," fortæller Marcel…
Vi lægger nu kursen mod syd og Bois du Cazier, kulmine, der blev trist berømt på grund af katastrofen, der fandt sted der den 8. august 1956: 262 minearbejdere fra 12 forskellige nationaliteter mistede livet. I dag er årsagerne til tragedien stadig ikke klart fastlagt. Det er nok også derfor, ud over det høje antal ofre, at denne frygtelige ulykke stadig er dybt forankret i den kollektive hukommelse. Bois du Cazier huser i dag et Industri Museum, som selvfølgelig fortæller historien om kulminer, men også om stålindustri og mekaniske konstruktioner i Charleroi. Et spændende besøg…

Fra sort til grønt…

Dem, der har travlt med at forlade byen, kan nu ånde lettet op. Lige efter Marcinelle forvandles den grå forstad til grøn. Vi passerer den hedengangne Cité de l'Enfance, et sted, der engang husede et børnehjem og som i dag er fredet på grund af den store kulturhistoriske interesse for denne haveby designet i 1938 af arkitekten Leborgne. Vores rute fortsætter hurtigt til den berømte "M" i Bomerée, på den nationale vej Charleroi-Beaumont. Stedet er kendt for sit bilkappestræk, og for et øjeblik i kurverne, kan man næsten føle sig som i bjergene. Selvom den meget tætte trafik og den triste tilstand af vejen hurtigt vil dæmpe din entusiasme. Tempoet stiger dog…
I Montigny-le-Tilleul dykker vi ned mod Sambre dalen, der er dejligt frodig, for at nå Landelies ad en vej fyldt med kurver og i perfekt stand, havde du troet? "Det er i dette område af Sambre dalen, at mange skippere før kom for at tilbringe deres ferie," kommenterer Marcel. Vi er kun et par gashåndtag væk fra Aulne kloster, eller rettere sagt hvad der er tilbage af det. Terrasserne vil gerne tage imod dig ved den mindste solstråle, så du kan nyde en ADA, klosterøl brygget lige her på stedet af Val de Sambre Bryggeriet. Men det er måske klogere at købe et par flasker af dette fremragende produkt for at tage det med hjem?
Længere fremme på ruten, fortjener byen Thuin også en pause: for sit historiske center (klokketårn) og sit Museum for Lokalt Sporet Tram, men også for sine berømte "suspenderede haver", et fantastisk ensemble af terrasserede haver renoveret i 2001, som kun kan besøges til fods, men som road-booken vil lade dig beundre på din venstre side, når du forlader byen, i retning mod Ragnies (klasse blandt de smukkeste landsbyer i Wallonien).

Hos Aldino

Efter frokostpausen i Thuillies (se "gastronomiske stop"), har vi lyst til at slappe af lidt mere. De venlige små veje omkring Marbaix og Ham-sur-Heure giver os mulighed for at trække vejret dybt og køre i vores eget tempo. Det er ikke Napoleonvejen, men det er stadig hyggeligt! Efter denne grønne flugt, er det tid til at vende tilbage til byen via Jamioulx (kendt for sit fængsel…) og Montigny-le-Tilleul. I Mont-sur-Marchienne må du under ingen omstændigheder gå glip af det ekstraordinære Museum For Kulmining, skabt af Aldino Soloperto, der vil forklare dig som ingen anden, hvordan livet "i minen" var. Et hårdt og farligt liv, som man i dag plejer at fremhæve på en dramatisk måde (uden dårligt ordspil…), men som Aldino ikke fortryder. "Wallonien har givet mig alt, den har gjort mig til en ansvarlig mand," har han gentaget for os adskillige gange, med den elegance og gode humør, der kendetegner ham…
De efterfølgende kilometer udgør et dybt dyk ind i den tunge carolo-industri eller hvad der er tilbage af den. Vi passerer Marchienne-au-Pont og Monceau-sur-Sambre. Her har industrien formet landskabet: gamle industrielle bygninger så langt øjet rækker, jernbane, slaggehalde, der i dag er dækket af vegetation… Ved Dampremy har vi endda planlagt et lille stop ved foden af en af dem. Tøv ikke med at klatre til toppen for at få en fantastisk panoramisk udsigt over denne gamle industri by. Derefter vil naturen tage over: en dejlig lille vej langs kanalen vil føre dig til Roux. Retur vil kræve, at du krydser Gosselies, før du igen får en god dosis motorcykelglæde i kurverne, der forbinder Mellet til Fleurus. Cirklen lukkes, og din tæller vil vise en god hundrede kilometer mere end i starten af dagen… God rejse!

Gastronomiske stop

- For at tage en aperitif, faldt vi lidt ved et tilfælde over bistro-restauranten "Le Cazier", lige ved indgangen til Bois du Cazier. Tilfældet gjorde tingene rigtige: fremragende modtagelse fra ejeren og ejerne (hele Italiens sol) som har masser af historier at fortælle, demokratiske priser, en dejlig indretning som selvfølgelig tager en stor del af minderne fra "houyeux"… Hvad mere kan man forlange?
Le Cazier, 48 rue du Cazier, 6001 Marcinelle. Tlf.: 0472/93.10.58

- På tidspunktet for frokosten havde ven Marcel, der ved at spise godt er begyndelsen til lykken, planlagt et stop ved La Petite Gayole, på pladsen i Thuillies. Vi kan ikke vente med at komme tilbage! Her er en restaurant, som vi elsker. Det er ekstremt hyggeligt, og menuen er ikke sparsom med "lækre" specialiteter. Vi valgte en huslavet cassoulet, som var meget anbefalelsesværdig, og en Morteau pølse med grønne linser fra Puy, der kun fortjente ros. Kirsen på toppen, du vil blive mødt med Audrey’s smil, som vil rådgive og betjene dig med lige så meget venlighed som effektivitet. Og for ikke at glemme, er priserne rimelige i forhold til den kvalitet, der tilbydes.
La Petite Gayole, 12 place de Thuillies, 6536 Thuillies. 
Tlf.: 071/95.46.43. www.lapetitegayole.com Åben fra torsdag til søndag, frokost og middag, undtagen lørdag middag. Reservation anbefales kraftigt.