De Faljuintjes Cykelrute 50,6 km

Faljuintjes cykelrute med afgang fra Dendermonde mod knudepunkt 94 -32-37-43-39-40-41-44-45-47-46-38-36-34-37-28-29-29-30-31-32-94

Vær opmærksom på en lille omkørsel langs Dender i Aalst!

Kort historie om… Tekst: Oplev her lokalhistoriske nyheder fra Faluintjes.

Baardegem - Herdersem - Meldert- Moorsel - Affligem Kloster-

Faluintjes

Selvom de fire Faluintjeskommuner Baardegem, Herdersem, Meldert og Moorsel ofte beskrives som Faluintjes eller Faluintjesområdet, skal området, der omfatter de klassiske Faluintjes, beskrives snævrere. Dette navn gælder kun en lille strækning omkring Molenbeek mellem Meldert Dam og den tidligere mølle i den lille by Waver i Moorsel. Strengt taget er det kun den del syd for Molenbeek, der er værdig til navnet Faluintjes. Således ligger Faluintjes udelukkende på kommunen Melderts område.

Dom Beda Regaus beskriver Faluintjes som: “... 5 bønder eng og 1 dagsvand kaldet fallanter, pro quibus nota. Fallanterne begynder bag vandmøllen i Meldert, hvor der ligger en træbro for at gå til Baardegem og løber til vandmøllen i Morcele, hvor Meldert deler sig fra Morcele, og deles i tre fallanter, den øverste, som går til møllen i Meldert, den mindste til møllen i Morcele, og den midterste. Den første omtale af fallanterne finder jeg kun i 1377, og 1458 står i registerkælderen: den midterste fallant omkring 12D. stor, og igen: den forreste fallant omkring 12D. stor, så ville de to alene være 6 B. måske var kun 2 fallanter differentierede. (...) jeg finder, at fallanterne i alt er 13 B. 1D. 41 R. i 1417 jeg finder et skrift om falloerden ...”.
Den tredelte opdeling og den typiske areal af mansus underbygger det faktum, at Fallanterne tilhører den ældste kerne af Meldert, hævder J. Verbesselt.

På det figurative kort over Meldert fra 1727 er arealet, der beskrives som Faluintjes, 24 bønder. Den ene halvdel var eng og den anden skov, og sidstnævnte på grænsen til Moorsel. Generelt kan det konstateres, at det drejer sig om et meget mudret område; en kendsgerning, der stadig kan mærkes i dag. Bækaflejringerne dækker i dette område en strækning på næsten 400 meter, hvilket er cirka fem gange Molenbeek-aflejringerne op- og nedstrøms for det betragtede område. Denne våde strækning var og er mindre værdifuldt land til landbrugsformål. Med en passende dræning ville det alligevel kunne bruges som mailand. J. Verbesselt nævner, at dette område, grænsende op til Affligem Kloster, på sin tid var af stor betydning for klosterets kvægbestand.

Faluintjes har gennem historien haft diverse navne: falloerden (1417), fallanter (1458), falaen, fauluynten (1727), fallontjens (1779), faillanten (1821) og falaentenbos og -meersch. Især navnet falloerden synes meget betydningsfuldt, da dette middelalderlige ord betyder "grenbølger." Grenbølger er træbunker, der normalt er sammensat af pile- og asketræ. I betragtning af den mudrede biotop er det bedst muligt, at den tidligere vegetation bestod af buske, græs og piletræer. Piletræer er ideelle til fremstilling af grenbølger, der ofte blev brugt til opvarmningsformål, og en sådan vegetation betegnes også med termen grenbølger. En anden mulig anvendelse af grenbølger ser nogle i det faktum, at disse træbunker kunne lægges i vandet, så det sumpede område blev mere tilgængeligt, fordi der blev skabt vadesteder. Som nævnt tidligere, passer denne hypotese godt til de geografiske træk ved dette område, samt til betegnelsen falaën, som står for et sumpet og øde område. En alternativ forklaring kan søges i det faktum, at grenbølger er velegnede til fremstilling af tætte kurve. Da Affligem Kloster allerede i det 12. århundrede udnyttede Melderts sandsten, er det ikke utænkeligt, at man brugte sådanne kurve til at transportere de overliggende jordlag bort, hvor materialet kom fra grenbølgerne eller falloerden.

En anden forklaring kan søges i det franske ord falun, som i geologi defineres som et muslingebank, både i aktuelle og fossile aflejringer. Da den rige muslinge-fauna, der findes i Melderts undergrund, gør denne betegnelse meget passende. Det er desuden kendt blandt fossilsamlere, at de gamle Melderts sandgrave, som fra hvilke Lediaanse og Balegemse sten blev udvundet, indeholder en sjælden rigdom af fossiler i sammenligning med andre grave i området, der skærer de samme lag. Den eneste indvending mod denne forklaring er fraværet af disse lag i det område, der traditionelt beskrives som Faluintjes. De førnævnte musligrige lag findes dog på de bakker, der omgiver Faluintjes, såsom nær Affligem Kloster og i Putstraat i Meldert, men de er blevet eroderet i Molenbeek-dalen i den geologiske historie.

Fra det foregående fremgår det, at forklaringen af navnet Faluintjes muliggør en række muligheder. Ikke desto mindre blev dette område tidligt beskrevet som den sumpede strækning ved Molenbeek og Geerbeek, der på det tidspunkt dannede grænsen mellem Flandern og Brabant. Det er først i de seneste årtier, at Faluintjes har fået tildelt en bredere geografisk betydning. I betragtning af det foregående synes det ønskværdigt at bruge termen Faluintjes kun, når det originale område menes og at tale om Faluintjesområdet, når man refererer til de fire involverede kommuner.