Gåtur Vlijtingen: gennem (slag)marker og landsby

Startpunkt: Sint-Albanuskirke i Vlijtingen (3770).

Denne vandring tager dig gennem landsby og grønne områder. Nyd de åbne marker under din vandring. Derudover vandrer du forbi vinområdet Vlijtingen.

Du vandrer også forbi det irske kors i Lafelt: dette monument tjener som symbol på Slaget ved Lafelt (engelsk: the battle of Lauffield), også kendt som 'slaget om Maastricht'. Dette slag fandt sted den 2. juni 1747. I midten af det 18. århundrede var den Østrigske arvekrig i gang. Dette gjorde, at de Sørlige Nederlande stod fast mellem to parter, franskmændene (støttet af Spanien, Preussen og Bayern) og østrigerne (støttet af Rusland, England og den Hollandske republik). Mens man forsøgte at holde Liège neutralt, marcherede franskmændene mod Maastricht. Således opstod slaget ved Lafelt. I den lille landsby Lafelt mødtes hærene (cirka 150.000 soldater).

Terrænet var dengang åbent, bakkerne gav en taktisk fordel, hule veje sorterede terrænet og landsbyerne var gemt bag hække. Dette var et af de blodigeste slagmarker i Belgisk-Limburg. En irsk brigade kom franskmændene til hjælp. Franskmændene opnåede sejren, men med store tab. Der var hele 10.971 faldne på den franske side, 6.707 ofre blandt de allierede og 3.112 slagtede heste.

Efter en kort belejring faldt Maastricht den 7. maj i franskmændenes hænder. Til sidst blev den Østrigske arvekrig afgjort ved forhandlingsbordet (freden i Aachen). De irske håbede på at vinde over de allierede (England) og frigøre sig fra det engelske pres.

Nu minder et irsk kors om slaget. Det er udhugget i ét stykke og blev doneret i 1964 af "The Cork City Choral Society", koret fra den irske by Cork.