Slot Pfaueninsel

Slottet Pfaueninsel på den navngivne Pfaueninsel i Havel nær Berlin er et lysthus bygget for den preussiske konge Friedrich Wilhelm II. i slutningen af det 18. århundrede.
Friedrich Wilhelm II. lod bygge et sommerslot ved Heiligen See i Potsdam fra 1787 til 1792 med Marmorpalais, hvis omkringliggende område han i de efterfølgende år integrerede i parklandskabet. Fra Marmorpalais blev der anlagt en synsakse til den nærliggende Pfaueninsel – som dengang stadig hed Kaninchenwerder – som skulle afsluttes med en blikfang. Da Pfaueninsel lå inden for rækkevidde af en robåd fra Marmorpalais, og man via vandvejen også kom forbi det mere fjerne slot Charlottenburg, skulle der her bygges et lille slot, hvor man kunne slappe af efter en bådtur og også tilbringe natten. Friedrich Wilhelm, som længe havde haft et forhold til Wilhelmine Encke og aldrig befriede sig fra hende i sit liv, havde sikkert også i tankerne at kunne opholde sig uforstyrret her med sin fortrolige og elskerinde. Hengivenheden gik så vidt, at han i 1796 adlede Wilhelmine til grevinde Lichtenau. Wilhelmine, der lejlighedsvis blev omtalt som "preussisk Pompadour", blev involveret i planlægningen af slottet og fik i vid udstrækning lov til selv at bestemme indretning, møblering og dekorationer. Grevinden kunne dog ikke rigtig nyde værket, for i året, hvor det lille slot blev færdigt, døde hendes beskytter Friedrich Wilhelm II., og hun blev sendt i eksil. Slottet blev derefter brugt af Friedrich Wilhelms efterfølger.

Wikipedia