Landgericht Hanau

Landretten i Hanau er en domstol i den almindelige retspleje og en af ni landretter i Hessen. Den har sit sæde i Hanau.
Det øverste domstol i landet var i grevskabet Hanau-Münzenberg hofretten. Den blev styrket i grev Philipp Ludwig II's regeringstid i året 1606 gennem et privilegium de non appellando, som forbød appel til kejserlige domstole for alle retssager med en værdi på mindre end 500 gylden. Efter den sidste Hanauer greves død, Johann Reinhard III., arvede landgrev Friedrich af Hessen-Kassel grevskabet Hanau-Münzenberg i 1736, men overdrog straks ejerskabet til sin yngre bror, Wilhelm VIII., da han selv var konge af Sverige og derfor opholdt sig permanent uden for landet. På grund af de særlige forhold i landgreverne af Hessen-Kassels familie blev grevskabet Hanau-Münzenberg i over et halvt århundrede behandlet som et sekundogenitur for yngre prinser af landgrevskabet, først for Wilhelm VIII. og fra 1760 for arveprins Wilhelm. Også retssystemet og dermed hofretten forblev selvstændige. Først fra 1786, da landgrev Wilhelm IX. også arvede landgrevskabet, blev grevskabet Hanau-Münzenberg tættere knyttet til landgrevskabet. I 1791 opnåede Wilhelm IX. dog et nyt, ubegrænset privilegium de non appellando illimitatum for grevskabet Hessen-Hanau-Münzenberg, men samme år blev Oberappellationsgericht i Kassel den højeste retsinstans også for Hanau.

Wikipedia