Nienburg

I betragt hensyn til Nienburgs beliggenhed på en høj, ved to floder og frugtbar jord må man antage, at Nienburg var beboet i forhistorisk tid. Dette bevidnes af tidlige fund i byens område og den nærmeste omegn. Nienburg blev nævnt i 961 i et af grundlæggelsesdokumenterne for klosteret Gernrode og tilhørte dengang Nordthüringgau. Omkring 970 nævner den jødiske rejsende Ibrahim ibn Jaqub fra maurisk Spanien stedet Núb Gh.rád: „Denne borg er bygget af sten og ligger også ved floden S.láwa, og i denne falder floden Búda“.

Nienburg lå i flere århundreder på den østlige ydre grænse af det karolingiske respektive tyske rige. Formodentlig blev der i det 9. århundrede bygget en borg, der tilhørte det frankiske rige under Karolingerne. Mellem 930 og 950 blev den „Ny Borg“ opført på arealet af det senere kloster. Mellem 1148 og 1152 blev den berømte rigschronik af Annalista Saxo skrevet i klosteret Nienburg. På Ebstorfer Verdenskort fra det 13. århundrede er Nienbg. indtegnet ved samløbet af Boda Fl. og Sala Fl.

Wikipedia