På sporene af Caspar David Friedrich - Del 1: Langs malervejen fra Liebethaler Grund...

Den bedste introduktion til den mystiske klippeverden i Elbsandsteingebirge på sporene af Caspar David Friedrich begynder i Pirna-Liebethal. Under turen gennemstrejfer man vilde romantiske dale, der har nogle overraskelser at byde på og som selv imponerede den store maler for over 200 år siden.

Siden midten af det 18. århundrede har Saksisk Schweiz med sin uforlignelige natur været et populært mål for malere. Barokperioden blev i det 19. århundrede afløst af romantikken, hvor følelser og lidenskab dominerede. I den tyske malerkunst personificerer ingen dette bedre end Caspar David Friedrich. Allerede i hans tid kendte kunstnerne i Dresden de spektakulære udsigtspunkter, de mest imponerende motiver og vejene i Saksisk Schweiz. Også Friedrich havde brugt disse stier. Den nuværende malervej i Elbsandsteingebirge følger mange af disse historiske veje. Uttewalder Grund, Neurathener Felsentor og mange flere af Caspar David Friedrichs motiver kan vandrere opdage langs de her beskrevne ruter.

Rute: En eventyrlig dal, et teatralsk monument, en forfalden mølle: Allerede i overturen viser malervejen sig som romantisk! Dens startpunkt er i Pirna-Liebethal ved indgangen til Liebethaler Grund. Indtil Daubemühle følger den den klare bæk Wesenitz. En overraskelse ved vejens kant er det imponerende Richard-Wagner-mindesmærke, skabt i 1933 af Richard Guhr. Faktisk har Richard Wagner også været her flere gange. Lochmühle, hvor han i sommeren 1846 skrev dele af Lohengrin, ligger kun få skridt væk. Ved Daubemühle krydser malervejen Wesenitz og fører opad til Mühlsdorf. På den gamle Lohmstraße og senere langs skovkanten fortsætter det indtil koordinatstenen 51° N 14° O. Querweg, Brückenwaldweg og Schleifgrund fører igen ned i den skyggefulde kølighed af en dal - denne gang ind i Uttewalder Grund med den legendariske klippeport.

Naturfølelse som kilde til erkendelse: Det har hele livet været et dominerende tema for Caspar David Friedrich. Igen og igen søger han ensomhed og stilhed for ikke blot at se natur og landskab, men for at fordybe sig i dem, føle dem. „Jeg må hengive mig til det, der omgiver mig, forene mig med mine skyer og klipperne for at være det, jeg er,“ skriver han. Til den russiske digter W. A. Shukowsky fortalte han i 1821, at han engang havde boet en hel uge i Uttewalder Grund „mellem klipper og grantræer“ uden at møde et menneske. I 1825 behandler han den intense oplevelse i sit dystre oliemaleri „Uttewalder Grund“.

Klipperne følger derefter også vejen op til Bastei. Her forlader vi kort malervejen og stiger ad en kort vej op gennem Höllengrund til Bastei. Med sin særligt imponerende natur har Bastei-området altid tilbudt en overflod af billedmotiver til kunstnere. Også Caspar David Friedrich eviggjorde det i nogle af sine værker. Efter opstigningen gennem Höllengrund når vi hvilepladsen “Steinerner Tisch” og er tilbage på malervejen og følger herfra Fremdenvej indtil den berømte Bastei.

Truende, mystisk og lige så skræmmende som dragende: Sådan har Friedrich ofte skildret Saksisk Schweiz i sine malerier. Han havde her fundet idealet for et romantisk landskab, der kombinerer modstridende følelser til et „malerisk“. Et eksempel er også det 1823 færdiggjorte værk „Felsenlandschaft im Elbsandsteingebirge“, som i baggrunden viser klippegruppen „Neurathener Felsentor“ i Bastei-området og i forgrunden et væltet træ over en smal kløft. Nedstigningen til kurstedet Rathen foregår gennem Schwedenlöcher og Amselgrund.