Rennsteig-Vej HRW 11

Før vi begynder vandreturen, anbefales et besøg i den seværdige fæstningskirke i den gamle bykerne, som sandsynligvis blev etableret som en vandkilde omgivet af en bakketopsanlæg som tilflugtssted og lager.

Vi vandrer i beboelsesområdet ved stationen til vandseparations-obelisken (kunstværket inden i rundkørslen) ved B 85. Vi krydser statsvej i lige hovedretning og vandrer cirka 150 m (kun her ligger den originale Rennsteig på vores rute, hvidt "R") langs Frankenwaldhøjvejen, inden vi drejer til højre ind i skoven.

Der fortsætter vi, indtil vi sammen med markeringen af den alternative Rennsteig (blåt "R") krydser den gamle hærs vej i en vid bue gennem velplejede skovafdelinger nær "De Tre Brødre". Korset står selv 200 m længere sydpå langs stien og minder om tre medlemmer af en protestantisk familie, der i 1634 angiveligt blev dræbt her på flugt fra de forfølgende katolske Kronacher.

Det næste mål er eventyrengene ved brændestedet fra Waldhaus Waidmannsheil, stiftelsen for Rennsteigforeningen, som vi når via behagelige skovveje. Kun en kort afstand adskiller os fra "Den Røde Tårn", en malet stub, som engang Jungrenner (og tidligere arbejdere på jernbanebyggeriet) fra Waldhaus blev sendt til at bestige med en 13 lbs tung nøgle.

Vi følger den sagnomspundne højdevej videre, indtil vi i skovområdet Habacht støder på Ludwigsstädter Weg. Vi drejer endnu til højre i parkbukten og vandrer langs en behagelig vej, derefter på en skovvej, der konstant er ret flad. Små marker, smukke skovenge og en opgivet skiferbrud og lejlighedsvise udsigter til Ebersdorf og omgivelserne giver os en behagelig variation. Ved skovenåden ved radiomasten er der en vidunderlig udsigt over Ludwigsstadt og Wetzstein (792 m), hvor Altvatertårnet dominerer landskabet.

Vi vandrer videre på økonomivejen, forlader den ved det første hus ligeud. Vi går videre ad en behagelig, naturbeliggende vej og kommer til slut sammen med Burgenweg over jernbanelinjen ind i byen. Hvis vi straks ved byens begyndelse (med Burgenweg) drejer til højre, når vi torvet med den brønd, som Ewald Müller har designet.

Vi går fra det idylliske (øverste) torv med den markedsbrønd, der viser stedets historie, videre ligeud sammen med Burgenweg, krydser hovedvejen (B 85), passerer en lille park og på en lidt befærdet stikvej med vidunderlige udsigter til den modsatte Sommerberg og dalen til byens ende af Ottendorf. Kort forinden havde Burgenweg forladt os til højre i Ottendorf.

Vi vandrer ligeud over byens ende cirka 500 m længere ud og så til højre ind i skoven på behagelige skovveje, først lidt stejl forbi Schmierkas-Alm og derefter i et mere jævnt tempo op til en mellem højde, hvor vi igen møder Burgenweg. Begge vandrestier fører os på komfortable veje videre op i skoven i den åbne mark. Her er der en smuk udsigt over omgivelserne og skiferbyen Lehesten.

På en markvej vandrer vi hele tiden ligeud gennem markerne, foran os den mægtige vindmølle på Lauenhainer Höhe, sidst på en økonomivej mod Lauenhain med dets seværdige sene middelalderlige (evang.) filialkirke St. Franziskus. Vi følger stikvejen til venstre til den på højden stående vindmølle, der præger landskabsbilledet, og nyder på topunktet en af de smukkeste udsigter over vores Frankenwald-hjemland. Der er en meget vid, fantastisk rund udsigt over Frankenwald og bakkedragene i Thüringer Wald.

Længere nede fornemmer vi til højre i engen forløbet af en gammel vej, før vi når Rennsteig før parkeringspladsen ved Ziegelhütte. Vi følger gang- og cykelstien sammen med Rennsteig til højre, forbi Ziegelhütte. Vi krydser vejen ved rundkørslen (Reichenbach-Lauenhain) og går langs fortovet videre, indtil vi ved en skovvej støder på den 1958 plantede sigønerbøg. Den står på stedet for en engang mægtig bøgetræ, som 1958 blev offer for en storm. En plade snittet af Ewald Müller på dette sted skal minde om året 1530, da Dr. Martin Luther her kom fra Judenbach til det nærliggende Lehesten for at prædike.

Nu er der ikke langt tilbage til Steinbach am Wald og til de to broer, som den akademiske billedhugger Heinrich Schreiber har skabt på begge sider af jernbanelinjen, som i tiden for den tyske deling skulle minde om forbindelsen mellem Bayern og Thüringen, og som stadig gør det i dag.