Saint-Priest-la-Prugne

I 1955 og 1980 var der en uranmine nær landsbyen. Det resulterede i et bjerg af affald. Det skal jo nok komme et sted hen. Så hvad gør I som fransk regering? I ser godt omkring jer, I ser skove og en stor sø og tænker: "Mmm, hvad hvis... Og også: "Men vi vil ikke sige for meget til folk." Det var uden at tage højde for Arlette Maussan. Arlette Maussan var fysiklærer. Arlette er bekymret for den gamle uranmine i sin landsby. For 1 ton uran kræves der 5000 ton naturlige mineraler. Der udvindes uran fra det. Det resterende materiale, hvad der kaldes steril uranmalm, indeholder for lidt uran til at kunne bruges til noget som helst. Dette er blevet knust og brugt som vejmateriel og til byggeri. Blandt andet blev det smidt her i form af grus på vejene, som på vejen til Feernes Sten. Målingerne viser, at materialet har 14.000 Bequerel. Det er ikke meget. Og bestemt ikke farligt i korte perioder. Her er nogle værdier for den naturlige stråling i Bq for at sætte dette i perspektiv: mælk har en aktivitet på 40 Bq/l; en mursten har en aktivitet på 800 Bq/kg (kilde: FANC). Regeringen siger ikke noget om dette og har ikke nogen advarsel, fordi de mener, at risikoen er for lav. Arlette Maussan vil afsløre dette og laver selv skilt for at advare besøgende.

Pascal Brackman