WS-4

Den Donkelser Wollef

“Far, gå stærkt ind i marts,
Maj, kære, nu skal du sove.
Hvad rasler ved havet og i parken?
Bjørnene, de kender godt til at strejfe!”
Og vinduet ryster skægget,
Se den Donkelser Wollef. –

“Ulden, lille mor, er kær,
Han kommer ikke, for at vinde med tænder;
Jeg skrev ham dog for nylig et brev,
Og han bringer mig nogle små kartofler;
God mor, skær dybt i gryden
For den Donkelser Wollef.”

Pastoren fra Bricket, han kom lys
Gennem bygderne, mere snedigt end mange drenge;
For at få fat i ulvens pels,
Den sidste, og under ham hans sult;
Ved husene med halvmørke knaller,
Gik den Donkelser Wollef.

I ulvens pels gemte sig sandelig
Et hjerte fyldt med godhed, denne lusk;
Han legede, trods store tænder,
Alle børn fra Baaschtneck til Husen
Med små grøntsager, birk og nødder
Om den Donkelser Wollef.

Og husmoderen, hun vasker i et hjørne,
Hun laver kugler og snører
En kraftig krak i bacon;
Og som han derfor fortsætter med at trække,
Der griner en ånd i skægget;
Åh, du Donkelser Wollef!

Jer alle, der jager gennem landet
Og mener, ingen følger jer,
At lurpasskrybe bag ved væggen,
Hos andre lider deres børn;
Vær varsomme, I er alle kendt
Som den Donkelser Wollef.