Drunen

Om ruten

Spring over travlheden af sandet og nyd en gåtur langs den roligere nordside af Loonse og Drunense Duinen. Gå forbi landsbyen Fellenoord og lad dig overraske af dejlige udsigtspunkter. Oplev en anden side af naturområdet, der især er kendt for sandklitterne.

Vær opmærksom på de mange udsigtspunkter, du møder under din gåtur, med udsigt over lange, smalle stræk. Oprindelsen hertil går tilbage til det 14. århundrede!

Dengang eksisterede Drongelens Kanal, som du går forbi, ikke endnu. Nord for dette område blev tørvlandskabet opdyrket. De kvartalsarealer, der ligger i nord-syd retning, bestod af smalle stræk, der nogle gange strakte sig i flere kilometer, fra Vlijmen til sandklitterne. Dette mønster er karakteristisk for Holland, eller Hollandmoor, og egentlig ikke for de høje sandområder, hvor du nu står. Men disse arealer blev logisk nok forlænget. Man arbejdede fra for til bag på jorden, hvilket skabte disse lange stræk.

På grund af de mange forskellige ejere er der gennem århundrederne også opstået store forskelle, så du nu ser skov på nogle steder og græsgange eller græsdækkede lyngarealer på andre.

Fellenoord

Omkring sandklitområdet af Loonse og Drunense Duinen, på grænsen mellem sand og tørv, ligger en bælte af gårde. Denne gårdlandskab opstod i det 13. og 14. århundrede. Giersbergen, Fellenoord og Pessaert er alle 'rester' af dette gårdlandskab på nordsiden af klitterne.

Tag et afstikker fra ruten og tag gerne et kig til venstre. På Fellenoord er den århundreder gamle gård bevaret. Denne monumentale gård er privat eje. Når du tænker på, at 'Felle' frit oversat betyder vild eller mørk, indser du, at dette tidligere må have været et vildt, mørkt bevokset sted.

Som Natuurmonumenten ser vi videre end blot naturen, vi ser også på landskabet. Her undersøger vi mulighederne for at bevare de kulturhistoriske værdier på dette sted og gøre gårdlandskabet mere synligt.

Forskellige parter fra omgivelserne arbejder sammen for blandt andet at bevare det kulturhistoriske landskab.

Nyd endnu engang en udsigt fra bænken. Dette græsserede område er ikke et århundrede gammelt spor af opdyrkning. Her har der i 1995 været en skovbrand, der i flere dage har hærget, og som fuldstændig har brændt skoven her. Aschefærdet har medført, at piperenseren fik et enormt skub.

Det bemærkelsesværdige er, at dette område er blevet et sandt musparadis! Det høje græs beskytter musene perfekt. Græsset er for højt til ræven, og uglerne ser for lidt fra oven. Musene spiser samtidig alt, hvad der ikke er græs. Derfor fik træerne i alle de år ingen chance for at vokse her. Det er nu også et vigtigt levested for den liveborn firben og træspurv.