Cykeltur på 30 km, der forbinder møllerne og fæstningerne i Noorderpark.

Version 22-4-2013

Start ved kornmøllen De Kraai, Molenweg 24, Westbroek.
Møllen De Kraai var engang den næststørste kornmølle i Amsterdam. I hovedstaden har De Kraai i næsten 300 år haft sin virksomhedsdrift dedikeret til maling af korn og kornprodukter. Efter sin endelige flytning til Achttienhoven/ Westbroek omkring 1880, malede møllen ikke kun korn. De Kraai blev et prøveprojekt i søgen efter elproduktion ved hjælp af vindmøller som følge af den stigende efterspørgsel efter energi i det efterkrigstidens Holland. Efter en nødvendig, omfattende restaurering i 2012 kører kornmøllen De Kraai igen. Møllen er nu en handel med foderstoffer, dyrespecialbutik og haveartikler.

Kør ad Molenweg og drej til højre ved vejs ende, Dr. Welfferweg. Følg denne vej, drej til venstre ved vejs ende, Korssesteeg, og lidt længere fremme til venstre ind i vådområdet. For biler ender vejen i en rundkørsel, men fortsætter som cykelsti til Graaf Floris de Vijfde vej. Drej til venstre der. Dette er grænsen mellem Nord Holland og Utrecht. Følg denne vej og ved vejskille vær ligeud op ad Kanaaldijk. Kør ned ad Kanaaldijk gennem hegnet over cykelstien langs en gammel andekolle. Efter det andet hegn drej til venstre ad Dwarsdijk. Efter en højresvingskurve i Dwarsdijk står vippemøllen De Trouwe Waghter med træskodde.

De Trouwe Waghter blev fra 1833 til 1947 brugt til dræning af Polder Tienhoven. Møllen har fået sit navn på grund af sin rolle i Anden Verdenskrig. Ved fare advarede mølleren de skjulte i området ved møllens vinger. Skodde og mølle er blevet restaureret hhv. i 1982 og 2011. Møllen bruges kun nu som weekendhus.

I slutningen af Dwarsdijk i Tienhoven (Til højre ligger Café Het Olde Regthuys) drej til venstre ad Laan van Niftarlake. Denne vej går over i Looijdijk. Tredje vej til højre, tag Middenweg. På Middenweg tag første vej til venstre, tag Landweg. Halvvejs ad denne vej cykler du ind i skudfeltet for en af fæstningerne, der forstærkede Vandlinjen omkring Utrecht, værket ved Maarsseveen. Skudfeltet bestod af en cirkel med en radius på 1 km omkring fæstningerne, der skulle holdes frit for byggeri. I slutningen af Landweg drej til højre ind på Maarsseveensevaart. Ved Herenweg drej til venstre langs værket ved Maarsseveen.

Værket ved Maarsseveen, som fæstningen officielt hedder, havde til opgave at forsvare området mod fjenden på den østlige side. Fæstningen blev bygget i 1881. Den afspærrede Maarsseveense Vaart og digerne fra Maarsseveense og Tienhovense Polder. Rundt om fæstningen står der stadig nogle træhuse inden for fæstningens skudfelt, der i tilfælde af krigsfare kunne fjernes eller brændes, så skudfeltet igen var frit til beskydning af fjenden. Fra fæstningen kan de træhuse, der ligger langs Herenweg, ses. De træhuse er typiske for Vandlinjen, læg også mærke til dem omkring de andre fæstninger.

Ved Maarsseveense Poort drej til højre, Tuinbouwweg, over cykelstien langs den Stille Plas. Ved vejskilt nr. 12311 drej til venstre ind ad Nedereindsevaart, gennem tunnelen under Zuilense Ring til de to vandmøller i Oud-Zuilen: Molen van de Polder Westbroek og Molen van de Polder Buitenweg.
Møllerne står tæt ved hinanden, men dræner hver sin egen polder. Den store Molen van de Polder Westbroek arbejdede med et skovlhjul indtil 1946 selvstændigt. Møllen var kort efter krigen stadig vigtig for at holde denne del af Vandlinjen tør. Den tyske besætter havde nemlig oversvømmet området for at hæmme de fremrykkende allierede. I dag sker dette mekanisk, og møllen fungerer som hjælpemølle. Den lille vippemølle, Molen van de Polder Buitenweg, arbejder med en vertikal skruepumpe.

Møllerne i Oud-Zuilen ligger lige uden for fæstning Maarsseveens skudfelt. Følg til venstre ned ad Groeneweg til Kerkhoflaantje. Her til venstre op ad Oostwaard. Senere kaldes det Dorpsstraat. Ved Restaurant Belle fortsættes ad Dorpsstraat. Hvor Dorpsstraat går over i Vechtdijk, cykler du ind i skudfeltet for Fort De Klop, i udkanten af byen primært rettet mod nord. Langs Vechtdijk mod Utrecht. Gå under viadukten og forbi Fort de Klop til venstre ind på cykelstien, Klopdijk, langs Klopvaart. Klopvaart var vandindtaget fra Lek til Vandlinjen. Gennem kanalen kunne vandet ledes via Fort de Gagel til bølgerne omkring Westbroek. De to fæstninger (De Klop og De Gagel) beskyttede således dette strategiske vandindtag. Kryds Orinocodreef og Rio Brancodreef.

Skudfeltet for Fort De Klop går over i skudfeltet for Fort De Gagel. Fæstningen afspærrede Gageldijk, Kerkeindse Dijk og Klopdijk og beskyttede foranstående inundationssluser. Fæstningen tilhører kommunen Utrecht. På fæstningen vil der komme en kombination af gastronomi, fritid og information. Med dette bliver fæstningen en "byport" mellem byen og den tilgrænsende Noorderpark på et knudepunkt for landsbyens cykel- og vandreruter.

Ved Karl Marxdreef drej til venstre ind til trafiklysene ved rundkørslen. Der drej til højre og kryds mod Fort de Gagel. Drej til højre op ad Gageldijk og efter 2 km til venstre op ad Sint Anthoniedijk. Denne vej ligger lige inden for skudfeltet for Fort Blauwkapel. Oprindeligt var Blauwkapel en landsby ved navn Voordorp. Det nuværende Blauwkapel får sit navn fra kapellet, som blev bygget der i 1451 for at erstatte et ældre kapel. Fort Blauwkapel, der ligger midt i landsbyen, overvågede de vigtige jernbaneforbindelser fra Utrecht til Amsterdam og Amersfoort.

Inden for skudfeltet for Fort Ruigenhoek går Sint Anthoniedijk over i Kanonsdijk. Fort Ruigenhoek blev bygget i årene 1869-1870 for at afspærre Ruigenhoekse Dijk og beskytte tilbageliggende inundationseksempler. En inundationekskample er en del af området, der kan oversvømmes til forsvar. Fæstningen ejes i dag af Statsskovdistriktet; der bliver hvert år afholdt forskellige kulturelle begivenheder på fæstningen, såsom festivalen Kaap. Fæstningen rummer også en naturpool (De Kikker). Læg også mærke til alle gruppebeskyttelsesrum (bunkere), der blev bygget lige før Anden Verdenskrig i dette område.

Når du passerer Fort Ruigenhoek, drej til højre op ad Ruigenhoeksedijk mod Groenekan. På Ruigenhoeksedijk 32 finder du kornmøllen Geesina.
Geesina blev bygget i 1843 som en lav stellingmølle med hele fire sæt sten. Møllehuset er bygget af bronzefarvede til rødfarvede ijsselsten. Cirka i 1930 blev møllen sat ud af drift og forfaldt. Under restaureringen i 2012 fik den igen et tag og vinger og kører nu hver lørdag.

Møllen Geesina ligger stadig inden for skudfeltet (1 km) fra Fort Ruigenhoek. Fortsæt ad Ruigenhoeksedijk og drej til venstre til cykelstien, Groenedijksepad. Halvvejs ad polderen drej til venstre, Geldersepad, der går over i Kooijdijk. Halvvejs på Kooijdijk er du uden for skudfeltet fra Fort Ruigenhoek. Ved vejs ende til højre, Burgemeester Huijdecoperweg, mod Westbroek. Ved den Nederlands Hervormde kirke og Café De Gram drej til højre, Dokter Welfferweg. Derefter til højre Molenweg. I slutningen af Molenweg står kornmøllen De Kraai.

På nyehollandsewaterlinie.nl kan du finde mere baggrundsinformation om den Nye Hollandske Vandlinje.

Find alle ruter i den smukke region Gooi & Vecht og yderligere turistinformation på den officielle VVV-hjemmeside for regionen: www.visitgooivecht.nl