Slotkapel Horneburg

I den dokumentet fra 8. januar 1332 blev det nævnt som vidne: Herr Engilbertus, kaldet Pastor fra Hornenburg (dictus de Hornenburg).[29] Her var det en beskedenhedsfloskel. Bernard af Clairvaux skrev: Bernardus, abbas dictus de Claravalle (Bernhard, kaldet Abt fra Clairvaux).[30]

I 1610 fik kirken i Horneburg ret til at døbe, under Heinrich Barckhoff (ca. 1610–1650), der senere også blev dekan og vestisk kommissær. Under denne dygtige og handlekraftige sjælesørger blev kirken ombygget og udvidet.[31] I skolen, som H. Barckhoff grundlagde i 1610, var han selv lærer i to år. Han underviste blandt andet i grammatik, latin og religion, men gav også en introduktion til filosofi. I 1632 blev han bortført sammen med en kasserer fra hessiske tropper, og i 1635 blev han tilbageholdt i Dorsten i tre uger. Samme år blev han udnævnt til præst.[32]

I 1672 fik kirken uindskrænkede menighedsrettigheder. Indtil 1965 var den sognekirke for den hellige Maria Magdalena, siden 1968 er den kirke for den russiske menighed af den hellige Boris og Gleb.

Kirken er enskibet, med to fag og har en flad fem-ottedele korafslutning. Den er 17,7 m lang og 9 m bred. Skib og kor er forsynet med støttepiller. I vestenden af taget sidder en dækket tagrytter, der bærer tre klokker. Kirkerummet er dækket med krydshvælv, som hviler på ribber mellem rundbuede tværbjælker og på konsoller, delvist udsmykket med englehoved. Vinduerne er spidse, tredelte og forsynet med klodset murværk fra 1654, der er mønstret i fiskeblæserform.

Kirken er udstyret med et barokalter. Den tunge ramme af højaltret med akantusranker og putti samt en fremstilling af den angrende Maria Magdalena fra slutningen af det 17. århundrede indrammede i midten en korsfæstelsesgruppe. Fra denne er Maria og Johannes i dag at se i det vestiske museum, Recklinghausen. Dette blev erstattet af en Hjerte-Jesus-statue, efter 1925 af et maleri med Maria Magdalena, Maria og Johannes under korset (i dag i den nye kirke), og til sidst af en byzantinsk Pantokrator. På venstre side af altrummet er der en rokoko sakramentsnishe i sandsten, et vægtabernakel fra det 17. århundrede med panelverksdør mellem stenpiller. Rundt omkring er der kartouchearbejde med englehoved. Døbefontenen stammer fra 1618. Det er et rundt bassins med bladfrise og englehoved. Statuen Anna selbdritt er lavet af egetræ og stammer fra det 15. århundrede. Dens maling er blevet fornyet. Døbefontenen og Anna selbdritt er i dag i den nye kirke.[33]

GPS Biker