Praalgraf Staf de Clercq

Staf de Clercq (°1884) voks op og arbejdede som lærer i Pajottenland. Hans forældre boede en tid i Sint-Pieters-Kapelle, selv studerede han i Edingen og Binche. Før 1. verdenskrig førte han, som en overbevist flamsk mand, aktiv kampagne imod dominansen af den fransktalende borgerlige klasse. Efter 1. verdenskrig blev han valgt som folkevalgt repræsentant for frontpartiet.

> I Kester var han i 15 år rådmand. Premierminister Henri Carton de Wiart nægtede at udnævne ham til borgmester i Kester på grund af hans udtalte flamske holdninger.

> Efter 1933 lykkedes det ham at forene den opdelt lejr af flamske nationalister under fanen af det Flamske Nationale Forbund (VNV). For dette måtte han dog svække tanken om et Stor-Nederland til et afhængigt Flandern i en føderalistisk belgisk struktur. Allerede fra 1919 deltog De Clercq i flamsksindede 'processer' til calvariekorset på Kesterheide. I begyndelsen af 1930'erne købte han et stort stykke eng fra en landmand, beliggende på skråningen af Kesterbakken (grunden skrånende fra calvariekorset). Landdagene for VNV i maj måned gennem 1930'erne tiltrak hvert år et stort antal tilhørere til Kesterheide. VNV levede under Staf de Clercq sine storhedstider i 1930'erne, fra Kesterheide blev der affyret flammende taler, som fandt national genklang. I tiden op til 2. verdenskrig fik hans bevægelse støtte fra Nazi-Tyskland. Ved den tyske besættelse brændte Staf De Clercq sin bevægelse ved fuldt ud at vælge samarbejde med den tyske besætter og national-socialismen. > I 1942 dør De Clercq af kræft. Han blev oprindeligt begravet på kirkegården i Kester. Et år senere blev hans lig flyttet til et pragtgrav på Kesterheide. Undergivelsen til Nazi-Tyskland kunne regne med stadig mindre støtte, og VNV mistede hurtigt tilslutning. Slutningen af 2. verdenskrig betød også slutningen på VNV, organisationen blev forbudt.

> Folkets vrede i kølvandet på befrielsen vendte sig også mod den døde Staf de Clercq. Pragtgraven blev i oktober 1944 sprængt i luften af modstandere og endnu engang i maj 1945. Mens hans lig blev flyttet fra den ødelagte grav til Leerbeek for at blive begravet der, blev resterne undervejs 'kapret' af ophidsede modstandere og medtaget og 'behandlet' under en nattelig pubrunde langs de omkringliggende caféer. Næste morgen blev de døde rester hurtigt begravet i en anonym grav ved kirken i Leerbeek. Borgmesteren i Kester nægtede nemlig begravelse i Kester. Endnu havde De Clercq ikke fundet sin sidste hvileplads. I 1978 blev hans lig flyttet igen. Denne gang blev det 'nattens stil' gravet op af Bert Eriksson og VMO for at blive begravet i hellig jord i Asse. Den nuværende betonplade, du ser på Kesterheide, er fra 1990, men De Clercq ligger altså ikke begravet her. Vi vil gå lidt længere langs VIP og passere det sted, hvor De Clercq organiserede sine landdage. > Rollen og betydningen af De Clercq i kampen for flamsk frigørelse er også i dag meget omstridt. Som ung voksede han op ved sproggrænsen, og hans motivation for den flamske sag blev bestemt næret af fransk presse og foragt fra fransktalende overfor flamlændinge. Han lykkedes med at kanalisere den modstand og bidrog faktisk til bevidstheden om den flamske identitet. Det gik imidlertid helt galt, da han valgte fuldt ud at underkaste sig nazismen med VNV. Åben spørgsmålet er derfor, om en mand som Staf de Clercq har påført den flamske sag og flamske symboler mere skade end gavn?

est2000