Hamburg-St. Georg

Storkvarteret St. Georg afgrænses mod nordvest af Außenalster. I dette område præges det af blandet anvendelse med offentlige bygninger samt mindre, ofte ældre boligbyggerier. Mod vest markerer sporene fra Hamburger Hauptbahnhof i området omkring de gamle Hamburger Wallring grænsen til bydelen Hamburg-Altstadt. Den sydlige og sydøstlige grænse udgøres af jernbaneanlægget mod Lübeck med kun få gennemgange til Münzviertel og bydelen Borgfelde. I nordøst afgrænser anlægget af hospitalet St. Georg distriktet mod Hamburg-Nord og bydelen Hohenfelde.

Kvarteret skylder sit navn til Hospitalet St. Georg, et leprahospital, der blev grundlagt omkring år 1200 udenfor byen og var opkaldt efter Sankt Georg. Ifølge regulativet fra 1296, som byrådet og de arvedes borgerrepræsentation sammen med katedralens Kapitel havde udsendt, måtte pestsyge ikke betrage byen for at beskytte befolkningen mod smitte. Hospitalet havde jorden mellem Koppel og Außenalster. Det øvrige område i dagens bydel blev dengang kaldt Borgesch og tilhørte landherredømmet Hamm og Horn. Her blev senere forstyrrende erhverv som svineavlere og brændevinsbrændere flyttet hen. I 1564 blev en pestkirkegård anlagt, som fortsatte som fattigkirkegård, hvorfra St. Thomas-kirkegårdene i det 18. århundrede opstod. Allerede i 1554 stod der også galgen for Hamburg her. Pesthuset blev i 1606 flyttet til Hamburger Berg i St. Pauli, og St. Georgs Hospital blev omdannet til en fattiganstalt, som først blev nedlagt i 1951.

Wikipedia