Talende møller

Meerhout har en rig af værkmøllearv. Tre historiske møller har i århundreder næret sig af vind og vand. Ifølge overleveringen gav Robrecht, grev af Haspengouw i 741 godset Mareholt med en vandmølle til klosteret i Sint-Truiden. Denne mølle lå længere opstrøms.

I 1324 dukkede der på dette sted en ny vandmølle op. De nuværende bygninger stammer fra 1678.

Møllen har haft et alsidigt liv. Den malede korn, presse olie, vaskede tøj, sleb diamanter, producerede elektricitet og slukkede tørsten. Nu modtager den besøgende som centrum for naturparken Grote Netewoud.

Kort efter Første Verdenskrig blev den brugt som elværk. Den daværende møller blinkede et par gange lysene til og fra som en advarsel til naboerne om, at han ville lukke møllen. Det gav ham tilnavnet Peer Plimp.

Om møller huser ofte spøgelseshistorier. Denne mølle undgik det, men i sognet Zittaart klagede ejeren af en ottekantet kaffepotmølle over et helvedes larm i sin lade. Ifølge de lokale var det et spøgelse, der kom for at genere ham, fordi han vejede sine sække med korn alt for skarpt. Spøgelset fik således navnet ‘Skarpt Mål’. Den lokale vandreforening holder denne legende i live med en årlig vandretur.

Willytou(r)