En 200-årig ishule. Sejt!

Vi ser en lille bakke nær kapellet med indgangen til en ishus. Den stammer fra 1816, på det tidspunkt hvor slottet blev genopbygget, og det daværende kapel blev revet ned. Stenene fra kapellet blev genbrugt og er indarbejdet i indgangen og i kælderområdet.

Det drejer sig om en sjælden type, der har en spiralformet passage, der ender i et omvendt æggeformet opbevaringsrum.

Isen blev hentet fra de nærliggende damme. Den blev savet i håndterbare blokke og kørt på en skubbevogn til ishuset. Selvfølgelig fungerede dette kun, når vintrene var kolde nok.

Kælderen var bygget sådan, at kulden blev maksimeret. Eller sagt på en anden måde: at der ikke blev tilladt nogen varme. Som ordet 'kælder' angiver, befinder det største rum sig under jorden. Indgangen fører gennem en gang til kælderen, så når kælderen åbnes, er der ikke direkte kontakt med udeluften. Mindst to døre fungerer som en sluse. Adgangen blev nogle gange bygget i en bue; her er det endda en spiral. Åbningen er rettet mod nord eller nordøst. Det hele er dækket af en bunke jord og buske. Dette virker isolerende og giver også skygge, så jorden ikke opvarmes direkte. Ikke sjældent blev der lagt en 'folie' over dette.

Det var vigtigt at holde kælderen så tør som muligt. Smeltevand blev ledt væk. Den koniske form sørgede for, at vandet løb nedad. Vandet sivede ind under jorden eller blev ledt væk via en afvandingsgrøft til de nærliggende damme. Isen kom aldrig i direkte kontakt med bunden, men hvilede på et jerngitter. For at forhindre, at væggene blev fugtige af grundvandet, blev ishuset bygget på en let forhøjning. En betydelig del stak derfor op over jorden.

Det var især meningen at bruge isen til at køle produkter eller blot for at kunne konsumere isen i form af sorbeter. Der blev ikke opbevaret noget direkte i kælderen. Undtagelsesvis finder vi dog i gangen en niche eller et rum, hvor produkter kunne opbevares køligt. Men det var mere en undtagelse end reglen, da åbningen af bagdøren lod varmen komme indenfor.

Isen blev også brugt af læger til at behandle hævelser eller infektioner. Medicinske anvendelser havde altid høj prioritet, og ejerne af en ishus skulle uden forsinkelse stille is til rådighed.

De seneste årtier har ishus fået et nyt liv som overnatningssted for flagermus i vintermånederne.

Jan Rymenams