Fra udstrakte ørken til landdistrikt kommune

‘I de stille Kempen på den purpurfarvede hede’, kender enhver Kempenaar denne sætning fra sangen af Armand Preud’homme. Den purpurfarvede hede er i dag stort set blevet erstattet af enge og majsmarker, sandvejene af asfalt og beton, lerhusene af høje murstensbygninger. Falkeriet er blevet byttet ud med duvesport, og tårnfalkene bor nu kun i kirketårnet. Den stille uendelighed af landskabet eksisterer ikke længere, men at gå her er stadig en fornøjelse. Med kortet fra De Ferraris som guide går du gennem landsbyens centrum over den gamle ’s Heerenstraat og genkender her og der en bygning fra den tid. På denne rundtur søger du spor af de gamle håndværkerer i Arendonk: falkonerer, vævere, strømpeproducenter, småbønder, fårehyrder og cigarproducenter. Du ser de gamle trækanter, der skulle holde dyrene fra hømarker. Så træder du, stadig i fodsporene efter greven de Ferraris, ud af den beboede verden, ind i ødemarken. Men i dag er dette blevet landbrugsområde, et boligområde, eller en lille fyrreskov. Vejene er ikke længere sandede eller mudrede som dengang, da vognene havde brug for ekstra store hjul for ikke at sidde fast i mudderet. Kanalen Dessel-Schoten trækker et stort stræk gennem landskabet og er ikke længere til at overse, de gamle veje måtte finde en ny rute. De Ferraris skrev, at Arendonk ikke havde noget bemærkelsesværdigt, undtagen klosteret for franciskaner søstrene, som du ser i slutningen af din rejse. Havde han ret?

Link til forkortet rute: