Aftale ved H. Kruiskerk i Boekhoute, en del af Assenede. Boekhoute var indtil omkring 1600 en ægte havneby og havde via Braakman, en biflod til Westerschelde, en direkte forbindelse til havet. Anlægget af forskellige diger mod de regelmæssige oversvømmelser og sandningen af Braakman pressede havnen længere og længere mod nordvest, indtil Braakman i 1952 blev helt afspærret, og Boekhoute blev en fiskerdorf uden havn. Fiskerbåden BOU-8 på torvet og fiskerimuseet i det gamle rådhus lige over for kirken minder, sammen med de årlige rejefester, om fiskerihistorien.

Tag helt sikkert et kig ved båden og den smukt anlagte vandmand og gå forbi kirken ind i Nordgaden. Så snart du er ude af landsbyen, strækker polders sig kilometer ud. Efter mere end en kilometer ser du til venstre kapellet Nood zoekt Troost (kort forbi husnummer 152). Gå til venstre og derefter til højre ved siden af Leopoldskanaal videre. Stien fører dig langs vandet til Isabellagemaal. Denne pumpe pumper vandet fra Østflamske polders via Isabellakanaal til den Hollandske Braakmankreek. Gå til højre langs den store vej og efter 100 m til venstre ad den brostensbelagte vej mod Philippine. Til venstre står en grænsepost: du går nu i Holland. Gå til højre ved slutningen af Boekhouteweg langs Dijckmeesterweg. Efter 350 m (og 20 m forbi diget) har du til højre en overgang. Træd over afspærringen og klatre op på diget. Udsigten over polders fra diget (sø-dige indtil 1914) er kilometerbrede. Forlad diget efter 400 m via endnu en overgang. Du kommer til en grusvej, som du følger til venstre. 50 m længere ligger til venstre et lille underjordisk bunkerkompleks.

Fortsæt mellem to poppelræer på Olmendijk. Gå efter 450 m til venstre ned ad diget og til højre ad Dijckmeesterweg mod Philippine. Følg denne vej 1,2 km og gå ved begyndelsen af bebyggelsen til højre ind i Weststraat, op til Philipspladsen. Her har du ved siden af rådhuset og den hellige Maria Himmelfarts kirke også adskillige taverner og spisesteder, hvor du kan drikke noget og smage de berømte muslinger fra Philippine. Forlad Philipspladsen via Gentsebreedstraat og derefter Posthoornstraat. Gå ligeud i 1 km, og ved grænsen til venstre ind i Hollekenstraat. Her går du langs grænsen, og efter 700 m kommer du til den bundløse brønd, en påmindelse om digebruddet i 1808. Følg 400 m længere til højre langs Hollekenstraat. Ved Rode Polder kan du, hvis ønskes, gå et par hundrede meter ved siden af og under betonvejen. Lidt længere til højre ligger en stor vandmasse: Rode Geul. I de tidlige middelalder var dette område stadig af punktform og mudder. Krekene er rester af kanaler, der opstod ved oversvømmelser og digebrud. Efter reparationen af dæmningerne tørrede de fleste krek lidt efter lidt. De største, som her Rode Geul og lidt længere væk Grote Geul, forblev som åbne vandfald, et paradis for mange fuglearter.

Gå 100 m længere, ved Oude Molenstraat, et par meter til venstre, og fortsæt langs og til venstre under Hollekenstraat. Markvejen slutter efter 300 m igen med betonvejen. Gå 150 m videre, lige før Café Passé, til højre ad det brostensbelagte vej, ind i Doornendijkstraat. Klatre 275 m videre, lige før svinget via en trappe til venstre op ad diget og gå ovenfor via en port ind i naturreservatet. Du går nu i næsten 1 km oven på diget mellem smukke rækker af canadiske popler, med udsigt til venstre mod Grote Geul. Forlad naturreservatet via endnu et hegn, gå ned fra diget og gå gennem poppelplantager ligeud til asfaltvejen. Gå til venstre, efter 100 m til højre ind i Knotwilgenstraat og straks til højre ind i Kapellewegel. På den envejede betonvej til højre (Wildestraat). Lad mere end 1,5 km Peerbomestraat ligge til venstre, gå 200 m videre til venstre og efter yderligere 50 m til venstre ind i Ooststraat. Efter 500 m står du igen på torvet.