Romerske saltovne

Under anlæggelsen af E40 blev der her udgravet romerske bosættelsesrester og cirka 30 små saltovne. Ovne var systematisk anlagt i mosset for at vinde salt gennem briquetage. Her blev mossen brugt som brændstof til at fordampe det saltede vand. I den romerske periode lå denne lokalitet stadig ved kanten af Spermalie- eller Suthanagetijdengrøften, en biflod til Testerepgrøften, som i denne periode stadig dominerede det samlede område nord for her. Salt var et vigtigt handelsprodukt i romertiden. Soldater blev blandt andet betalt med salt, og vores ord 'salaris' er bogstaveligt afledt af det. Sandsynligvis var saltudvindingen dengang sæsonarbejde. Den mos, som romerne brugte som brændstof, var opstået for cirka 12000 år siden. Med stigningen i havniveauet (slutningen af den sidste istid) steg også grundvandsstanden. Dette førte til en frodig vegetationsvækst med sødvandstræsk; hvis de døde planter ikke blev omdannet til humus, opstod der mos. Da havniveauet dog fortsatte med at stige, blev der også afsat et lag sand og ler oven på denne basismos. Forsinkelsen af havniveaustigningen gav mulighed for, at der kunne dannes nye sødvandstræsk, hvilket igen førte til mosdannelse. Dette overflademos har i dag en tykkelse på 1 til 2 meter i jorden.
Tilstedeværelsen af sådanne mængder salt og brændstof er derfor en logisk forklaring på den talrige tilstedeværelse af romere langs vores kystlinje... selvom vi ikke må glemme, at romerne ikke kun beskæftigede sig med saltudvinding. Der blev også drevet husdyrhold (kvæg og får) og strands- og kystfiskeri. Utallige fund i området peger på dette. Romerne ser ud til at have forladt vores kystflade fra slutningen af det 3. århundrede. Årsagen hertil er i dag stadig uklar. (foto Hugo Thoen)

Toerisme Middelkerke