Stenkulsminer fra Hasard

Kulminen i Hasard var den vigtigste mine af "Société anonyme des Charbonnages du Hasard" og havde fire mineskaft. Minen ligger i Cheratte, en del af den belgiske by Wezet beliggende i provinsen Liège. Fra det 14. århundrede blev der udvundet kul omkring Cheratte. I det 19. århundrede havde brødrene Corbesier og familien De Sarolea koncessionsrettigheder til kuludvindingen i Cheratte. Arvingerne til Michel-Laurent de Selys Longchamps og Piere Godefroid Lonhienne havde koncessionsrettighederne til Bouhouille. I 1848 blev disse kulkoncessioner sammenlagt. Den nye koncession omfattede arealerne af kommunerne Cheratte, Wandre samt de østligt beliggende Saint-Remy, Housse, Barchon, Saive og Trembleur. Den 26. december samme år blev der påbegyndt anlæggelse af to mineskaft. Den ene blev 170 meter dyb, og den anden 250 meter. Det var en af de mest moderne kulminer på grund af dampmaskiner, brandbeskyttelse og brug af vandafledningspumper. I 1877 løb minen dog over med vand på grund af en vandindtrængen. Dette medførte mange mineres død. På grund af denne ulykke lukkede minen, og selskabet blev opløst. I 1905 kom minen og koncessionsrettighederne for 881 hektar i eje af Société anonyme des Charbonnages du Hasard fra Micheroux, som genåbnede minen i 1907. Minen blev udvidet med et skakttårn på tolv ved tolv meter og tredive meter højt. Dette tårn var i Malakow-byggestil med voldgrave, gotiske vinduer og mure, der var tre meter tykke. Der kom desuden en ekstra skakt, arbejdsrum og en administrationsbygning. Da minestedet var begrænset, blev der i toppen af det nye skakttårn installeret to jævnstrømsgeneratorer på 135 kW for at løfte kullet op. Dette var den første elektriske lift-skaft i Belgien. Strømmen blev leveret af kraftværket i kulminen Grande Bure i Micheroux. På minestedet havde minevogne en bane seks meter over jordoverfladen. Over Rue de Visé gik dette med en bro til kulvaskeriet på den vestlige side af gaden. Som direktørbolig blev Slot Sarolea brugt.

Wikipedia