Slotområde

* Det såkaldte slot Lilare, også nogle gange kaldet "slot Norman" eller "slot Oudenhove"; nuværende Sint-Franciscusinstitut omfatter et gymnasium med kostskole, en fri folkeskolen og moderkonventet for søstrene i kongregationen af Sankt Franciskus af Opbrakel. Historisk slotdomaine beliggende østligt ved Zwalmbeek, går tilbage til godset Lilare, som som det vigtigste af de seks godser i sognet Sankt Maria-Oudenhove havde sin egen højesteret og de tre retsgrader. Der er kun lidt kendt med sikkerhed om skabelsen af slotsområdet, og også mangler der meget information om den senere byggeudvikling. Allerede fra det 12. århundrede er der kendte herrer ved navn Lilaere, men der er stadig ingen bevis for, at de også var herrer over den navngivne ejendom i Sankt Maria-Oudenhove. Mindst siden den første halvdel af det 15. århundrede skulle familien van Herzele have været i besiddelse af godset Lilare. På kortet over Land van Aalst fra 15(9)6 angivet af J. Horenhault som en omkranset sted kaldet "t hof ten Broucke"; ifølge en omtale fra 1539 var "thof ten broucke" dengang en lejeformue for en van Herzele, herre af Lilare. På kortet i A. Sanderus Flandria Illustrata fra 1644 angivet som "’t casteel ten Broucke". I 1657 salg af godset Lilare og vand-slottet af Rodoans, efterkommere af van Herzeles, til ridder Pieter Blondel. Efter at det cirka i 1667 var blevet ramt af brand, blev det i anden halvdel af det 17. århundrede genopbygget af Pieter Blondel, fra 1675 baron af Sankt Maria-Oudenhove. Fra 1756 til 1810 i besiddelse af familien de Norman. På Ferraris-kortet (1771-1778) angivet som "chateau de Lilaers" med slot i en omkransende, dybt rektangulær park med karakteristisk geometrisk anordning. I første halvdel af det 19. århundrede ejendom/ beboet af familien Maes-Mathot; cirka 1850 solgt til Vermeulen; derefter arvet af grev Mizaël le Mesre de Pas; forblev i besiddelse af den samme familie som sommerhus indtil 1933. Købt i 1933 af søstrene af Sankt Franciskus af Opbrakel, som først indrettede et plejehjem der og siden 1938 en pigeskole med kostskole. En 120 meter lang lige adgangsvej, indrammet af lime og en kastanje, fører fra N. til en omkranset, dybt rektangulær slotpark; portbygning og slot i aksen af adgangsvejen med to profilerede granit fundamenter kronet af prydvase med girlander. * Portbygning fra 17. århundrede bag den murede murstensbro over den nordlige slotgrøft; murstensbroens rækværk er for nylig blevet udskiftet med jernrækværk. Overdækket central adgangsportal med flanketårne og sidefløje, brugt som gård indtil slutningen af 1950'erne, huser siden da den centrale administration og det generelle økonomi for kongregationen af søstrene af Sankt Franciskus af Opbrakel. Restaureret i begyndelsen af 1990'erne efter design af arkitekt L. Sledsens og D. Baston, med udskiftning af meget natursten og snedkerarbejde; begge tværfløje delvist tilpasset og nogle af rummene indvendigt helt fornyet. Mur- og sandstens porte bygning på to etager, dækket af en stejl skildtag (skiffer), der står ud over træmodillioner. Central gennemkørsel på begge sider med en bueport indrammet i blokramme. Forfacade (mod nord) beriget med hjørneskæder og regelmæssige speklag, vejræt årsteing og skulptureret våbenskjold af Blondel-de Blondel. Centralt buet ovenlysvindue under tilsvarende, trappet tagvindue. Bagsiden er derimod forsynet med to små rektangulære ovenlysvinduer (rammer med ører, sammen med de tidligere barnekager fjernet fra hele portbygningen); forhøjet central murspær med flettinger og skorsten. Årstallet 1755 og inskriptionen IBI på venstre fløj af adgangsportalen i forfremmediens facaden; 1993 på den renoverede del, der henviser til restaureringen. Sammenkomponeret bjælkebræt i gennemkørsel; bevaret loftsbjælke og indvendige døre. Begge firkantede flankerende tårne på tre byggetager under teltdak med løgformet krone (skiefer), stiliseret i form siden restaureringen. Tidligere celle i underbygningen af den vestlige flankertårn: årstallet 1684 ajoureret i jernudskæringen af den sænkede dør i gennemkørsel, indvendigt fornyet gulv og hvælving. Trappen er bevaret i den østlige flankertårn. Westfløjen med fire fag, stående vinkelret mod syd og delvist bag den vestlige flankertårn; de to første fag har kraftigt renoveret bag ovn. De følgende tre fag under stejl skifferkamtag mellem trappegavle, fra 1878. Neogotisk trappegavl (mod syd) med årsteing 1878, der henviser til byggeårets og restaureringen af portbygningen af den daværende ejer Mizaël le Mesre de Pas. Bred østfløj af mursten og for det meste udskiftet sandsten, stående vinkelret mod syd og delvist bag den østlige flankertårn; to byggetager under skildtag (skiffer). Tidligere bondehus, hvorover etagen er brugt som høloft. Tre korvbuer i stueetagen på den sydlige liste facade blev fuldstændig åbnet ved restaureringen; centralt tuck-formet tagvindue fjernet. Beholdt buet dør i ramme på østfacaden. Moderniseret snedkerarbejde og stærkt ændret interiør; en bevaret morbjælke på sandstens-konsol på stueetagen. Mod øst, ved siden af og parallel med den nordlige slotgrøft: lave tidligere stalde; i sydfacaden bevaret gamle port og dør. Måske tilpasset sammen med udvidelsen mod øst i 1930'erne. Parallel modsat: tidligere tværlad under teglstensskyde; for det meste renoveret trækonstruktion tilpasset til garage. Slot. Ifølge nogle forfattere ville det i den anden halvdel af det 17. århundrede genopbyggede slot under familien Norman endnu engang være blevet ødelagt af brand og derfor i den anden halvdel af det 18. århundrede eller cirka 1800 genopbygget; dog formodentlig cirka 1850 eller begyndelsen af den tredje kvart af det 19. århundrede næsten genopbygget af familien Vermeulen (se initialerne A V fra Vermeulen i den jernagtige brystværn til trappen ved indgangen ved siden af interiørelementer med stilistiske karakteristikker typisk for den tredje kvart af det 19. århundrede). I den fjerde kvart af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede blev det udvidet og også indvendigt delvist fornyet af familien Mizaël le Mesre de Pas; bogstaverne M P i det dekorative jernarbejde af ovenlys vinduet ved hoveddøren ville henvise til disse sidstnævnte adelsmæssige ejere. Facaden af slottet blev ændret i begyndelsen af det 20. århundrede ved udvidelsen, (efter sammenligning med det gamle postkort) nemlig ved flytning af facaden af midte i risalitten fremad; samtidig blev det tidligere skildtag tilpasset til mansardedak og placeringen af højere inclining vinkelknappede tårntoppene over hjørnerne i stedet for den lavere halvcumpede dækning; ombygningen blev ledsaget af interiørændringer (1906-1907). Slot med to byggetager på høj kælder med hvælvede rum. Overvejende hvidpudsede, pudsede listefacader; forfacaden med fra det 18. århundrede slot genvundne (?) sandsten i soklen og rundt om bueindgangen. Ved risalitter og blokerede pilastre skelninger facade, to registre af buevinduer. Centralt dør risalitt krone ved lille trekantet fronton; stadig fremhævet af rundbue dørvindue med jernbalkon gelænder og smuk sandstensdør. Bagsiden har siden midten af det 19. århundrede ikke været væsentligt ændret; viser lidt udtalt smalle hjørnerisalit og en midter risalit med tre fag vinduesregistre med 19. århundredes snedkerarbejde, persienner; central vinduesdør med udvidende brækket trapper; vinduesdør ovenfor med fin jernbalkon gelænder. Interiør. Nuværende interiørbeklædning er primært bestemt af tilpasninger fra begyndelsen af det 20. århundrede, men også stadig det midterste 19. århundredes karakter delvist i bagsiden af den forhøjede stueetage og på førstesalen med værdifulde aspekter som: træ engelsk trappe med fine spjæld, og groovede cylindrisk trappestolpe; neoklassisk sal i venstre bagkamera med karakteristisk skorstensfyr i sort og hvid marmor, centralt cirkulært indtrukket loft med stuklisteværk og rosetmotiver, smuk parketgulv med dekorativt indlæg for kanterne; vinduer med autentisk låsemekanisme og høje dobbeltdøre. Indgangshall i neo-flamsk-renæssancestil: smuk træpanelering med indsværede rammede døre, høj naturstens skorstensfyrreri (dateret 1906), hvor den pyntede bås rammer et maleri; bjælkelag med morbjælker på dekorativt skulpturerede sten-konsoller med våbenskjold; flerfarvet dekorativ flisegulv; i hjørnet ved siden af portalen: trappe i træ med adgangsdør til det store trapperum ved siden af fra begyndelsen af det 20. århundrede. Tidligere fumoir eller nu kaldet "grøn salon" i art nouveau-stil med flot snedkerarbejde: paneler, skorstensbeklædning og flankerende tilpassede skabe, rammer af døre, vinduer og buer til begge små sideområder; loft med dekorativ maleri. Mindst siden den første halvdel af det 19. århundrede er slottet flankeret på begge sider af vedhængende lavere bygningskompleks med en symmetrisk anordning (tidligere vognhus, stalde, personaleboliger). Den symmetriske opstand som kendt fra gammel postkort fra cirka 1900 er blevet tabt på grund af ændringen af disse slotsbygninger til nye lokaler til fordel for institutionen efter 1933: østfløjen blev erstattet af et næsten ensartet volumen i 1934 og bygningen af ny westfløj i 1947; sidstnævnte vinge udvidet og forstørret til over den vestlige slotgrøft; omfatter et markant højere opgående volumen af tidligere kapel indviet til Den Salige Maria Goretti, under lodret placeret tag med tagrydder, efter design af arkitekt Adrien Bressers (Gent) og indviet i 1949. Cirka 1988 ændring af vestfløjen blandt andet ved indsættelse af et nyt kapel på første sal udstyret med tilpassede vinduer med moderne glasruder og betonbåse. For at opnå en større enhed med slottet blev sidefløjene malet hvide. Skolebygning ved siden af den omkransende slotpark, skævt anlagt mellem den vestlige slotkanal og Zwalmbeek, bygget i 1959-60 på pæle og med byggelementer fra verdensudstillingen i 1958; skeletbygning med tre etager med næsten helt åben facade, en glas og jernkonstruktion fra udstillingspaviljoen "Union Minière du Haut Katanga"; monumental indgangshal på to etager høj med moderne åben trappe; stueetagen omfatter bag hallen en sal og klasseværelser, klasseværelser også på det andet niveau, kostskole på anden sal. Slotpark med rektangulær omkransning og lille dam, forsynet ved kilde, mindst daterende til den anden halvdel af det 18. århundrede (se Ferraris-kortet fra 1771-1778); grøftesystem muligvis delvist tilbagevendende til et tilpasset ældre sted med slotgrøfter (sen-middelalder?). Den nuværende parkindretning med reminiscenser fra en park i landskabsstil formodentlig fra den første halvdel af det 19. århundrede. Typisk "folie" kendetegnende for slutningen af 18. århundrede til første halvdel af 19. århundrede på lille ø med bakke i det sydvestlige baghjørne af slotparken, tilgængelig via en med rå natursten muret bågbro: sjældent eksempel på en såkaldt "grotto" på hjørnet af øen ved siden af slotgrøften: kunstgrot af natursten og mursten med morterbelægning, hvælvede gange og rum med imitativ stalaktitloft, flere indgange og trapper til terrassen ovenfor grotten; tilhørende havefigurer på skråningen ved siden: naturstens bustier af "Jean qui rit" og "Jean qui pleure"; beskadiget terrakottastatuette af siddende hedning (?) i nishe af den vestlige klippevæg. I det sydøstlige baghjørne af slotparken ligger et kapel fra 1943, helliget til Vor Frue af Banneux; åben brudstens konstruktion under overhængende halvschildtag. Murret udstrakt rektangulær køkkenhave omgivet af eng, beliggende østligt ved siden af slotparken; tilgængelig via en genfremstillet bro over den østlige slotgrøft med jern adgangsportal ved tilsvarende pilleport. Midt mod den nordlige køkkenmur: en lille muret tilbygning (stald?) under tegl-tag.

Onroerend Erfgoed Vlaanderen