Gamle Mølle

Møllen i Hamoir, den ældste af de tre møller i Soulme, smukt restaureret, ligger på en fredelig plads langs Hermeton. Eksistensen af Soulme-møllen går tilbage til det 15. århundrede. I 1466, under plyndringen af byen Dinant, ødelagde de burgundiske tropper "molin de Gosegnée". Soulme-møllen lå dengang på området af Gochenée, på samme bred af Hermeton. Vejen, der i dag forbinder den med Soulme, stammer først fra det 19. århundrede, og det er sandsynligt, at vejen til Gochenée også var lettere at færdes i på det tidspunkt. I begyndelsen af det 16. århundrede blev møllen genopbygget. Den blev en banmølle, og mølleren betaler en årlig jordleje, der er nævnt i registrene fra klosteret i Florennes. Registrene over indtægterne fra klosteret i Florennes viser, at Soulme-møllen allerede siden 1501 har været lejet af Henry Thomas, der stammer fra Gochenée. Han betaler klosteret en årlig rente på 111 gyldne franc eller den tilsvarende værdi i naturalier. Den 20. maj 1536 indgår abbeden en anden kontrakt for banmøllen til fordel for en vis A. Andry. I sin nuværende tilstand stammer Soulme-møllen fra det 17. århundrede eller begyndelsen af det 18. århundrede. Årstallet 1774 er indgraveret flere steder, blandt andet på en sten ved biefen, som er indgraveret: Biefen, bygget af mølleren Willeval i den anden halvdel af det 17. århundrede, fører vandet fra møllen opstrøms gennem en underjordisk tunnel under møllegården. Biefen kommer op igen nogle meter før det første vandhjul, og strømmen reguleres af to sluser. Soulme-møllen er klassificeret som monument, og de omkringliggende jorde som site ved kongeligt dekret den 6. december 1976. Den 5. oktober 1995 klassificerede et dekret fra Ministeriet for den Vallonske Region bygningerne opstrøms og nedstrøms for Soulme-møllen som monumenter, nemlig opstrøms dæmningen og reguleringsslusen på Hermeton samt den kanaliserede bief og sluserne forud for vandhjulet; nedstrøms, på den kommunale vej, broen over Hermeton samt drænet på biefen.

Val et Oli