Panorama over Nieuwrode: forsvundet frugt

Når vi for 60 år siden havde set os omkring herfra, ville vi have set mange frugtplantager. Især efter Anden Verdenskrig bliver området til en frugtregion. Perioden varer ikke længe. I 1980'erne er det stort set forbi. For resten, når vi ser på kortet over frugtavlen fra 1929, var Hageland slet ikke en frugtregion på det tidspunkt.

Når pastoren fra Nieuwrode i 1899 skal give en beskrivelse af området – baseret på et spørgeskema fra bispedømmet – nævner han, at der især dyrkes korn her, nemlig hvede, 'koorn' (formentlig rug), havre og byg, samt kartofler, foderroer og andre afgrøder til dyrefoder.

Kort før Første Verdenskrig, i 1906, eksperimenterede brødrene Verlinden fra Gelrode med ferskner. Ved besøget på det Antwerpenske marked havde de set, at der blev betalt mange penge for dem. Dyrkningen slog rod og spredte sig over området her. Ligesom med druerne behøver jorden ikke at være rig, det er blot vigtigt at have tilstrækkelig varme og begrænse nattefrost. Ferskner blomstrer jo tidligt, næsten 14 dage tidligere end pærer. Jernsandstensjorden på de sydlige skråninger, der absorberer varme og langsomt afgiver den, er velegnet til dette formål. Det var en søgen efter de gode sorter. Især i mellemkrigstiden voksede arealet stærkt, så det i 1960 kulminerede i landsbyerne Gelrode, Nieuwrode og Wezemaal med omkring 700 hektar. Produktionen nåede da op på næsten ti tusinde ton om året, og det største parti blev solgt i Vesttyskland. De vigtigste sorter var Peche de Halle, Charles Ignouf, May Flower, Amsden, Broechemse og Reine de Verger. Nedgangen skyldtes den billige import fra Syd-Europa og nogle skuffende år.

Men i mellemtiden ville der i 1930'erne komme en ny afgrøde, som var jordbær. Det var borgmester Jozef Meynaerts fra Nieuwrode, der bragte nogle planter af sorten Madame Moutot fra Koekelberg. Også her var det en smule at finde de gode sorter, men efter Anden Verdenskrig blev der massivt dyrket jordbær, og der blev tjent godt med penge. Der blev endda skabt nye sorter som «Roem van Nieuwrode» og «Wonder van 't Hageland». I mange tilfælde var det et ekstra indtægtsgrundlag, ofte drevet af konen, der ikke gik ud at arbejde. Dyrkningen vil falde i 1980'erne, og i dag er der stadig meget lidt at se. Årsagen til tilbagegangen var især skattevæsenet, moms og det faktum, at konen også gik ud at arbejde. Den indkomst var mere sikker og lettere at tjene.

Sammen med fremkomsten af frugtavlen opstod også sæsonmarkedet og auktionen i Nieuwrode. I 1964 skulle det endda have været den største frugtmarked i Europa. Der blev endda sendt fly for at flyve jordbærrene til Skandinavien.

Jan Rymenams